Arbejdsmarked og muligheder som DPU’er – Emdrup og online

Som DPU’er har du en unik profil i kraft af din kombination af praktisk erfaring og ny teoretisk viden. Men hvordan finder du ud af, hvor du kan passe ind på arbejdsmarkedet? Og hvordan får du solgt din kombination af kompetencer bedst muligt til din fremtidige arbejdsplads?

20.08.2021 | Arts Karriere

Dato ons 22 sep
Tid 16:00 17:30
Sted Emdrup, lokale D174 og online

Kom med til dette arrangement, hvor DM og MA skaber rammen for at udforske mulighederne på arbejdsmarkedet for DPU’ere. Du vil få indblik i hvordan arbejdsmarkedet kan se ud for DPU’ere, og du vil blive præsenteret for en række oplægsholdere, som selv er DPU’ere. De vil fortælle om deres egne erfaringer, deres karriereveje inden for forskellige organisationer og virksomheder. Og så vil de selvfølgelig svare på de spørgsmål, som du brænder inde med. Oplægsholderne bliver annonceret snarest.

Arrangementet vil foregå på campus i Emdrup, men der vil være mulighed for at se arrangementet online, hvis du ikke har mulighed for at være med fysisk. Vi serverer en kop kaffe og noget sødt i forbindelse med det fysiske arrangement. Vi glæder os til at se jer til et inspirerende og lærerigt arrangement om mulighederne på arbejdsmarkedet som DPU’er.

// PROGRAM

16.00: Velkomst DM og MA ved Line Funch Pedersen, DM

16.05: Arbejdsmarkedet for DPU’er ved Line Funch Pedersen, DM

16.15: Dan Grabowski, Senior researcher (PhD) and Team leader at Steno Diabetes Center Copenhagen.

16:35: Line Buer Bjerre, Seniorkonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut - EVA

16:55: Marianne Buhl Hornskov, Udviklingsleder hos Roskilde Kommune

17.15: Spørgsmål samlet

// TILMELDING

Klik her for at tilmelde dig.

Arts, studerende.au.dk, Career forside, Forside