Emdrup: Jobsøgningen: CV og ansøgning

For at fange arbejdsgiverens opmærksomhed skal din ansøgning og dit CV vise, hvordan du med dine kompetencer, viden og erfaringer kan skabe værdi for din kommende arbejdsplads.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 11. oktober 2018,  kl. 15:15 - 17:45

Sted

Emdrup, A403

Arrangør

Arts Karriere

For at fange arbejdsgiverens opmærksomhed skal din ansøgning og dit CV vise, hvordan du med dine kompetencer, viden og erfaringer kan skabe værdi for din kommende arbejdsplads. Til dette arrangement får du indsigt i forskellige ansøgningstyper og bliver klædt godt på til at skrive den gode ansøgning og vi ser på, hvordan dit CV fremstår så skarpt som muligt og understøtter din ansøgning.

Karriererådgiver fra Magistrenes A-kasse Nina Korsholm giver dig viden om, hvad der er vigtigt i en god jobansøgning, hvad der gør et CV særligt godt og hvad virksomhederne har fokus på. Oplægget vil ligeledes give dig konkrete værktøjer og inspiration til, hvordan du opbygger en god ansøgning og formidler dine kompetencer bedst muligt.

Vi glæder os til at se dig!

Arrangementet er for dig, der …

Er bachelor- eller kandidatstuderende fra Arts og ønsker viden om, hvordan ansøgning og CV’et gøres så god som mulig og derfor søger konkrete værktøjer til de kan skrives og udformes. Så uanset om du søger praktikplads, studiejob eller fuldtidsjob, så får du gode redskaber med dig.

Efter arrangementet har du fået …

  • Konkret viden om, hvad der er vigtigt i ansøgningen og på CV’et – og hvad virksomhederne gerne vil vide.
  • Viden om forskellige ansøgningstyper og former for CV’et, forskellen på disse og hvad man skal være særligt opmærksom på.

Tilmeld dig her: