Skal du være humanist i det private erhvervsliv?

Er du nysgerrig på, hvad man som humanist kan lave i en mindre virksomhed? Vil du gerne blive klogere på fordelene ved at arbejde i det private?

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 7. december 2021,  kl. 10:00 - 12:00

Sted

The Kitchen

Vær med, når Akademiker i Erhvervslivet inviterer til vores eksklusive afslutningsarrangement, hvor vi stiller skarpt på alt det, humanister kan byde ind med i små og mellemstore virksomheder. Du vil få mulighed for at møde Arts-kandidater på tværs af uddannelser, der alle har dét til fælles, at de succesfuldt har brugt deres humanistiske faglighed i mindre virksomheder. Du får også mulighed for at møde en privat arbejdsgiver, der vil fortælle om, hvordan humanistiske medarbejdere har bidraget til udvikling i dennes virksomhed, og hvad der bliver lagt vægt på i rekruttering af nye (humanistiske) medarbejdere.

Vi sørger selvfølgelig for kaffe og kage undervejs.

Af hensyn til forplejning er det vigtigt, at du tilmelder dig på linket nedenfor.
Hvis du bliver forhindret i at deltage, bedes du afmelde dig arrangementet, så en anden kan få pladsen.

// PROGRAM

10.00: Velkomst og oplæg om at være humanist i en mindre virksomhed 

10.25: Oplæg ved dimitterede kandidater fra Arts.
Du vil møde: 
Martin (Musikvidenskab/Film og medier, Knaplund destilleri og Erhvervsskolen Vestjylland) 
Emilie (Religionsvidenskab, Picca Automation og Grauballe Bryghus)
Bodil (Filosofi, Green Sustainable Landscape og Intelligent City)

10.40: Pause m. kaffe og kage  

10.55: Oplæg ved Rikke Dresler, Marketingansvarlig i virksomheden Protac 

11.10: Paneldebat med Martin, Emilie, Bodil og Rikke med mulighed for at stille spørgsmål

11.50: Afrunding og sandwich

// TILMELDING

Du kan tilmelde dig lige her: https://events.au.dk/aie-humanistidetprivate

// HVAD ER AKADEMIKER I ERHVERVSLIVET?

Akademiker i Erhvervslivet har de seneste to år matchet Arts-kandidater med mere end 55 små og mellemstore virksomheder. Kandidaterne har arbejdet med mange forskellige opgaver, bl.a. inden for kommunikation, medarbejderudvikling, markeds- og kundeundersøgelser og generel forretningsudvikling.

Læs mere og se cases på vores hjemmeside: https://akademikerierhvervslivet.au.dk/