Cheftutor Arkæologi til 2026
Afdelingen for Arkæologi og Kulturarvsstudier søger vi en cheftutor til studiestarten 2026 - Ansøgningsfrist d. 09.02.2026
Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier opslår hermed stillinger som cheftutorer med ansvar for Bachelorstudiestarten på Arkæologi. Stillingen kan søges individuelt eller som team.
Jobbet indebærer planlægning og afvikling af bachelorstudiestarten i uge 35 (den 24. august – 28. august) 2026 samt den senere hyttetur.
Følgende stillinger kan søges: Cheftutor Arkæologi
Arbejdsopgaver omfatter bl.a.:
- Udarbejde program samt velkomstbrev med praktiske informationer vedr. intro-arrangementet
- Deltage på lokale UN/SN-møder både i forbindelse med at få godkendt programmet samt med at evaluere studiestarten
- Træffe aftaler med undervisere, studievejledere og andre involverede i programmet efter aftale med afdelingsleder
- Finde frivillige tutorer samt koordinere planlægningen med dem
- Sikre programmets gennemførsel på det praktiske plan
- Udarbejde regnskab for intro-arrangementet
- Planlægge og gennemføre hyttetur
- Evaluere intro-arrangementet
- Understøtte studiestartsarbejde på tværs af instituttet, herunder deltagelse i fælles workshop med de andre cheftutorer
Du kan læse om studiestartens formål og regler her.
Stillingen som tutor aflønnes med studentermedhjælper sats efter gældende regler med 130 arbejdstimer til stillingen som Cheftutor på Arkæologi.
Vi forventer at arbejdet går i gang i slutningen af februar.
Det er en forudsætning for ansættelsen:
- at du kan deltage i et webinar med introduktion til regler og rammer onsdag den 26. februar kl. 17-18.
- at du kan deltage fysisk i en workshop for cheftutorer onsdag d. 19. marts fra kl. 16 -19 (fysisk i Århus),
- at du kan deltage fysisk i en workshop onsdag d. 15. april fra kl. 13-15
Desuden skal man være aktiv studerende.
Yderligere information fås ved henvendelse til afdelingskonsulent Morten Holst Zachariasen på moza@cas.au.dk
Se hele opslaget og ansøg via linket nedenfor: