Kandidatreformen | Information til studerende på Arts

Kandidatreformen kort fortalt

Baggrund

Regeringen indgik sammen med SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti i juni 2023 reformaftalen ’Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark’ – i daglig tale ’kandidatreformen’. 

Hvad er hovedpointerne i kandidatreformen?

  • Hovedpointen i aftalen er, at studerende på de danske universiteter i fremtiden får mulighed for flere forskellige veje til en kandidatgrad. Universiteterne skal udbyde flere typer kandidatuddannelser og dermed optage færre studerende på kandidatuddannelser på 120 ECTS.  
  • Fremover skal der udbydes nye typer af kandidatuddannelser på 1¼ studieår (75 ECTS) og nye og fleksible erhvervskandidatuddannelser, der skal kunne tages på halv tid sideløbende med en ansættelse på minimum 25 timer.
  • 70 pct. af universiteternes kandidatuddannelser skal fortsat vare 2 studieår eller mere (120-180 ECTS). 10 pct. af de kandidatstuderende skal optages på kandidatuddannelser på 1¼ studieår, mens 20 pct. skal optages på nye erhvervskandidatuddannelser.  
  • Som en del af reformen skal universiteterne tilpasse optaget på bacheloruddannelserne. 8 procent færre end i dag kan optages på uddannelserne – blandt andet med henblik på, at flere i fremtiden vil skulle søge mod professions- og erhvervsuddannelser.
  • De nye kandidatuddannelser skal være klar til optaget 2028, mens reduktionen i optaget på bacheloruddannelserne skal ske allerede fra optaget 2025. 

Kandidatudvalget sætter rammen

Som opfølgning på aftalen blev der i august 2023 nedsat et kandidatudvalg, bestående af rektorer fra landets universiteter og studenterrepræsentanter fra Danske Studerendes Fællesråd. 

Kandidatudvalgets opgave er bl.a. at komme med forslag til, hvilke konkrete uddannelsesområder der skal omlægges til en af de to nye typer kandidatuddannelser. 

Udvalget skal aflevere deres endelige rapport til uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund i november 2024, hvorefter forligspartierne skal forholde sig til rapporten.

Implementering på Aarhus Universitet og på Arts

Universitetsledelsen på AU har haft til opgave at beslutte, hvordan reduktionen i optaget på bacheloruddannelser skal fordeles på universitetets fakulteter. I deres beslutning har de blandt andet lagt vægt på dimittendledigheden.  

Beslutningen indebærer, at Arts i 2025 skal optage 17,9% færre studerende (baseline = gennemsnit af optaget 2018-2022), svarende til en nedgang på 174 studiepladser ift. optaget i 2023.

Helhedsplan for implementering på Arts

Den relativt store reduktion af bacheloroptaget og kravet om omlægning af kandidatuddannelser lægger sig oven på allerede gennemførte reformer, som presser Arts. Fakultetsledelsen har derfor spillet ud med en helhedsplan, hvis sigte er at skabe et nyt uddannelseslandskab med fagligt stærke og bæredygtige bachelor- og kandidatuddannelser.

Et første bud på en helhedsplan blev fremlagt d. 18. september 2024, og efter første fase af en tredelt inddragelsesproces er et justeret bud, 'Helhedsplan for Arts' uddannelseslandskab 2.0', blevet fremlagt. Dette bud forholder sig til de indmeldinger, der indkom i fase 1, og i fase 2 er det hensigten at komme dybere ned i de fagnære diskussioner.

Frist for tilbagemeldinger i fase 2 er den 20. december 2024. 

Sideløbende drøftelser af uddannelsesstrukturen på Arts

Sideløbende med drøftelsen af det justerede bud på en helhedsplan vil der foregå drøftelser af, hvordan uddannelsesstrukturen skal se ud i fremtiden. Dette sker i fase 2b, hvor der vil blive mulighed for at kommentere udspil fra den nedsatte arbejdsgruppe bestående af prodekan for uddannelse og fakultetets tre studieledere i uddannelses- og studienævn.

Endelig beslutning om implementering i marts 2025

Efter en mere formel høring af det endelige bud på en helhedsplan i fase 3 træffer fakultetsledelsen beslutning om, hvordan fremtidens uddannelseslandskab på Arts skal se ud, ultimo februar 2025.

Primo marts offentliggøres overblikket over, hvilke kandidatuddannelser de ansøgere, der begynder på en bacheloruddannelse på Arts i 2025, vil have retskrav til. De nye kandidatuddannelser udbydes første gang ved optaget i 2028.

Som udgangspunkt vil omlægningerne derfor udelukkende få betydning for studerende indskrevet i 2025 eller senere.

Få mere viden og indflydelse på implementeringsprocessen

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til, hvad kandidatreformen og helhedsplanen betyder for uddannelserne i dit fagmiljø, er du velkommen til at kontakte din afdelingsleder.

Find navn og kontaktoplysninger på din afdelingsleder.

Har du input til helhedsplanen?

Du har som studerende mulighed for at påvirke helhedsplanen for implementeringen – enten direkte ved at indsende en tilbagemelding via hjemmesiden, eller gennem din UN- eller SN-repræsentant. 

Du kan få overblikket over de forskellige faser i implementeringen og se, hvordan og hvornår du og dine medstuderende kan bidrage her

Vigtige datoer

  • 7. november
    • Fase 2: Helhedsplanen 2.0 offentliggøres (direkte studenterinddragelse) 
    • Fase 2b: Plan for arbejdet med at udvikle uddannelsesstrukturen på Arts (studenterinddragelse sker via studie- og uddannelsesnævn)
  • 20. december
    Frist for at komme med input til helhedsplanen i fase 2
  • Primo februar 2025
    Fakultetsledelsen udsender sin påtænkte beslutning om en endelig helhedsplan. Dette forslag forventes at være i høring i et par uger, inddragelse sker gennem nævn
  • Ultimo februar 2025
    Endelig beslutning af helhedsplan for uddannelseslanskabet på Arts
  • Primo marts 2025
    Overblik over, hvilke kandidatdatuddannelser nye bachelorstuderende i 2025 har retskrav til