Circle U tilbyder summer schools til studerende på alle niveauer

Der er kurser for både bachelor-, kandidat- og ph.d.-studerende til sommer, når Circle U. gentager succesen med internationale summer schools

Der er kurser for både bachelor-, kandidat- og ph.d.-studerende til sommer, når Circle U. gentager succesen med summer schools.

Humboldt-universitetet i Berlin åbner dørene for bachelorstuderende, som vil vide mere om klimavidenskab og -policy, mens kurset på universitetet i Oslo er for kandidatstuderende og omhandler demokrati og politisk beslutningstagning i krisetider. Kurset på Université Paris Cité er fortrinsvis for ph.d.-studerende på sundhedsvidenskabelige fag. Kurserne er gratis for AU-studerende, og der kan ansøges om rejselegater.

Der er ansøgningsfrist til alle 3 forløb den 28. februar. Har du spørgsmål, kan du kontakte Internationalt center.