Mundtlige eksamener den 4. januar er aflyst pga. snevejret

Hvis du skal til en mundtlig eksamen i dag den 4. januar, vil din eksamen blive flyttet til et nyt tidspunkt. Du vil få mere information om dit nye eksamenstidspunkt på din AU-mail.

Efter morgenens melding fra politiet om, at al unødig udkørsel frarådes, aflyser AU de mundtlige eksamener, der skulle have været afholdt idag. Nu arbejdes der på højtryk på at finde nye datoer til eksaminerne.

Aflysningerne sker af hensyn til studerendes og eksaminatorers sikkerhed, fortæller vicedirektør Anna Bak Maigaard:

”Jeg beklager meget over for studerende og medarbejdere, at vi har stillet dem i udsigt, at de kunne gå til eksamen som planlagt i dag. Vi har til det sidste ønsket at fastholde muligheden for at afholde eksamen, men vi er i en situation, hvor vi må vurdere situationen time for time. Vi kan ikke sidde politiets rådgivning overhørig. Nu arbejder vi på højtryk på at kommunikere ud til studerende og finde nye tidspunkter for de aflyste eksaminer.”

Alle studerende, hvis eksamen er aflyst idag, får direkte besked i deres AU-mail.