Folkemødet 2026: Bliv en del af Arts’ studenterhold og vær med til at designe t-shirten
Fakultetsledelsen på Arts inviterer 10 studerende med til Folkemøde 2026
"Vi bliver gang på bag væltet over af, hvor dygtige og vidende I er, og den oplevelse vil vi gerne dele med deltagerne på Folkemøde 2026. Vi har derfor besluttet at invitere 10 af jer med til Bornholm i juni 2026", siger dekan Maja Horst.
Som studerende er der to måder du kan være med på:
Kom med bud på visuelt design til en Folkemøde t-shirt
– åben konkurrence for alle Arts-studerende
Design en t-shirt, der repræsenterer Arts på Folkemødet 2026. Forslaget skal indeholde et visuelt design, der kan repræsentere hele Arts.
Deadline: 1. maj 2026
Indsendelse: [email protected]
Ramme for konkurrencen:
- Indhold og tone: Designet skal være respektfuldt og egnet til et bredt publikum
- Relevans: Skal have en klar forbindelse til Arts og/eller Folkemødet
- Originalitet og kvalitet: Skal være eget arbejde og egnet til tryk.
Bedømmelseskomité:
- De 10 udvalgte studerende
- 2 repræsentanter fra Artsrådet
- 1 repræsentant fra fakultetsledelsen
Præmie: En t-shirt til dig + fem ekstra til venner eller studiegruppe.
Bliv en af de 10 udvalgte studerende, der tager med til Folkemødet 2026
Arts søger 10 studerende, som:
- ønsker at deltage aktivt i debat og dialog,
- vil være synlige ambassadører for Arts og AU,
- har lyst til at bidrage til aktiviteterne på Folkemødet.
Ansøgningen:
Send ca. fem linjer om, hvorfor du (og en ven) skal med, og hvilke budskaber om Arts og humaniora du vil formidle på Folkemødet.
Deadline: 16. april 2026
Sendes til: [email protected]
Bedømmelseskomité: Fakultetsledelsen.
Du får:
- overnatning i Ungecampen (5 to-personers telte)
- transport fra Aarhus til Allinge T/R
Som studerende skal du deltage i:
- møde, hvor der vælges en vinder af t-shirtkonkurrencen (start maj 2026)
- to forberedende møde om rollen som ambassadør samt være med til at lave program for deltagelse på folkemødet (slut maj og primo juni 2026)
- møde på forskningsskibet Aurora torsdag, fredag og lørdag til briefing og debriefing
Vi glæder os til at modtage både jeres idéer til en t-shirt og ansøgninger til at komme med til Folkemødet 2026.
Hvis du har spørgsmål til processen, så send en mail til Katrine Solvang på e-mail [email protected]