Studieportaler

Fagrådspuljen

Hvad er fagrådspuljen?

Fagrådspuljen er skabt for at gøre det nemmere og mere tilgængeligt at skabe sociale og faglige arrangementer på studiet. Fagrådspuljen er også for at hjælpe nye fagråd i deres opstart, da det økonomiske aspekt kan være en kæmpe spærregrænse.

Hvad støtter vi ikke?

Driftstilskud til eksisterende foreninger (eksempelvis indkøb af kaffe o.lign.)

Arrangementer af intern, lukket karakter

Arrangementer, der indebærer en indtægt (ved et mindre tab, end hvad der er søgt om, støtter vi op til budgettet går i nul. Dvs. at hvis der ansøges om 750 kr., men det endelige budget kun går i minus med 300 kr., da støtter vi med 300 kr.)

Foreninger med partipolitiske / ideologiske agendaer

Køb af alkohol (sørg for at købe dette på en separat kvittering!)

Hvem støtter vi?

Der gives primært støtte til fagråd og -udvalg. Studenterdrevne foreninger eller enkeltpersoner skal ansøge gennem deres lokale fagråd/-udvalg.

Fagråd og -udvalg. (Andre foreninger på de enkelte studier skal også søge igennem deres lokale fagråd og -udvalg.)

Enkeltpersoner og foreninger på studier, hvor der ikke forekommer et fagråd/-udvalg, dog med flere detaljer.

Tværfaglige netværk på Arts. (Disse kan søge direkte.)

Hvordan laver du en ansøgning?

Først skal du udfylde en ansøgsningsblanket. Hvilken en du skal bruge afhænger om du har et fagråd eller ej.
Ansøgningsblanketter kan findes på dette link


Dernæst sendes den til Artsrådets email, som kan findes ude på sidelinjen.


Hvorfor blev min ansøgning ikke godkendt?

Der er mange grunde, men oftest er det fordi den ikke opfylder formalia. Den fejl vi oftest ser i Forretningsudvalget (FU) er at der ikke er blevet anvendt en blanket. Som kan ses nedenfor, er der ikke blevet anvendt en blanket. Dette gør det besværligt for FU at se hvad det endelig budget er, samt hvor meget der søges. 

Der er ingen yderligerer (kontakt)informationer for Forpersonen eller Næstforpersonen. Der er heller ingen konto og registrerings nummer.


Den gode ansøgning

Den gode ansøgning anvender vores blanket og udfylder den til et fyldestgørende niveau. Dette betyder at alle punkter på blanketten udfyldes til et sådant niveau at en uden for projektgruppen/arrangørerne/studiet kan forstå hvad eventet går ud på samt hvad der søges penge til.