Hjælp os med at skabe gode studieforløb - og få en goodie bag som tak
Studieadministrationen på Arts vil gerne vide mere om, hvordan du oplever at være studerende og at møde os i dit studieliv, og vi har brug for din hjælp til at blive bedre.
Studieadministrationen på Arts vil i det nye år styrke inddragelsen af studenterperspektivet i arbejdet med at understøtte dit og dine medstuderendes studieforløb. Det betyder konkret, at vi er nysgerrige på din oplevelse af alt fra eksamens- og undervisningsplanlægning, behandling af ansøgninger om forhåndsgodkendelse, merit og dispensation, muligheder for at tage på udveksling samt studie- og karrierevejledningstilbuddet på Arts.
Vi vil gerne vide mere om, hvordan du oplever at være studerende og at møde os i dit studieliv, og vi har brug for din hjælp til at blive bedre.
Vi vil derfor gerne invitere til en workshop den 19. januar i Vandrehallen kl. 14-16, hvor dit og dine medstuderendes perspektiv er i centrum. Til arrangementet kommer du til at deltage i 4-5 spændende mini-workshops, hvor vi spørger ind til dine tanker om en lang række emner.
Som tak for din deltagelse giver vi lækker goodiebag fyldt med forskellige lækkerier.