Studieliv og faciliteter

På BTECH og er der gode, lyse rum og studiekroge. Her kan du studere, holde studiegruppemøde m.m, og der er auditorier med plads til store forelæsninger.

I kælderen (Jigsaw Student Bar), kan du udfordre dine medstuderende i dart, pool, bordtennis mm., og når baren er åben, kan du nyde en sodavand eller øl med dine medstuderende. Dit studiekort giver dig adgang til campus og biblioteket udenfor åbningstiderne.
Der er flere studenterdrevede tiltag og organisationer på BTECH, udover studenterbaren, er der vores studenterforening, HERU, Studenthouse i Birk. 


AU Library

På AU Library, BTECH i Herning finder du primært bøger og tidsskrifter om: ingeniørvidenskab, management, marketing og økonomi. Du kan dog benytte dig af alle betjeningssteder på AU Library.

Vi har samlet den information, der er relevant for dig som studerende på http://library.au.dk/studerende/. Her kan du læse om informationssøgning, plagiering, hjemmeadgang til elektroniske ressourcer, få adgang til fagsider osv.

Adresse: Birk Centerpark 15, 7400 Herning
Telefon: 9135 6498
E-mail: herning.aul@kb.dk   
Web: http://library.au.dk/betjeningssteder/au-library-herning/

Boghandel - Stakbogladen Birk

Stakbogladen Birk er BETCH's lokale boghandel, som har - eller kan bestille - alle de bøger og kompendier, du skal bruge på de forskellige semestre.

STAKBOGLADEN BIRK (VIA)
Birk Centerpark 5  - Bygn. B  7400 Herning
 97 21 66 12 - 20 76 41 68
 stakbogladen_birk@stakbogladen.com

Find åbningstider med mere på stakbogladens hjemmeside. 

Kantine

DinnerdeLuxe driver kantinen på Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, hvor der mulighed for at købe diverse varme og kolde retter samt drikkevarer.

Du kan finde yderligere informationer om kantinen, herunder åbningstider, på instituttets hjemmeside.

HERU studenterforening

Studenterforeningen HERU er en tværfaglig studenterforening, som arrangerer diverse events for både danske og internationale studerende. Du kan blive frivillig hos HERU og sætte dit præg på aktiviteterme.

Læs mere på Facebook eller Instagram. Du kan også kontakte Avin, som er kontaktperson.

Jigsaw Student Bar

Find baren i kælderen under lokale 8002-2131 og brug faciliteterne til at hygge dig med dine medstuderende og/eller få en øl eller sodavand, når baren er åben. Find åbningstider med mere på Jigsaws instagram. 

Business Factory

Business Factory er et studentervæksthus placeret direkte på campus. I Business Factory kan du møde andre studerende med passion for iværksætteri, og som studerende er du også meget velkommen til at bruge stedet som læseplads mm. Hvis du får en god forretningsidé kan du måske blive en del af Startupmiljøet.

Læs om Business Factory her.

Studenterhuset i Birk

På campusområdet i Birk samler StudentHouse Birk både AU's og VIA's studerende til fester, quiz nights, food clubs og meget, meget mere. Godt selskab og billige studiepriser. Find dem og deres mange events her.

Fællesskab og fede events

Når du læser i Herning, så bliver du samtidig budt inden for i et fællesskab af studerende på forskellige uddannelser og mulighed for at deltage i fede events og oplevelser. Tjek uddannelsesby Herning ud og få adgang til gratis og billige arrangementer af vidt forskellig karakter.