Specialisering:

Renewable
Energy Systems

Her finder du en beskrivelse af specialiseringen i Renewable Energy Systems. Specialiseringen kan vælges på kandidatoverbygningerne civilingeniør i Elektroteknologi, civilingeniør i Computerteknologi og civilingeniør i Biomedicinsk teknologi.


Den grønne omstilling – drevet af elektrificering og digitalisering – har enorm prioritet i samfundet. På specialiseringen Renewable Energy Systems lærer du at integrere elektriske systemer, der kan fremme en bæredygtig omstilling af vores energiforsyning.

Du arbejder med teknologier inden for produktion, distribution og lagring af elektrisk energi, samt udvikling af Smart Grids og optimering af energiforbruget. Specialiseringen kombinerer grundlæggende ingeniørdiscipliner som elektriske kredsløb, regulering, simulering og energikonvertering med digitaliseringens nyeste muligheder.

Du lærer at integrere vedvarende energikilder som solenergi og vindkraft i eksisterende energisystemer, og du anvender Digital Twins og andre teknologier til at simulere og optimere energisystemernes ydeevne. Samtidig får du en solid forståelse af energimarkeder, lagringsteknologier og de regulatoriske rammer, der former fremtidens energiløsninger og understøtter udviklingen af bæredygtige energisystemer.

Læs mere om uddannelserne:

Bliv klogere på opbygningen, mød de studerende, læs om adgangskrav mv. :