Eksamen

På eksamenssiderne kan du bl.a finde information om eksamensplaner, eksamenstilmelding, eksamensregler og WISEflow. 

De mest stillede spørgsmål om eksamen

Jeg har mistet mit studiekort og skal til eksamen. Hvad gør jeg?

Du skal altid medbringe dit studiekort til alle eksamener. Læs mere her, hvis du har mistet dit studiekort

Har du ikke fået dit studiekort, eller du har mistet det, skal du i stedet medbringe billedlegitimation (pas eller kørekort)

Du skal også kunne oplyse dit studienummer (fx. 2018XXXXX) til eksamensvagten, så de kan finde dig på eksamenslisterne.

Hvornår kan jeg se min eksamen i WISEflow?

Cirka en uge inden eksamen har du adgang til eksamensflowet i WISEflow.

Jeg er blevet syg og skal til eksamen. Hvad gør jeg?

Er du syg på eksamensdagen, kan du melde dig syg til prøven. Se her hvordan du sygemelder dig

Efterfølgende skal du først tilmelde dig reeksamen, når du kan se dit eksamensresultat i dit 'Studieoverblik ' på mitstudie.au.dk eller i Studieselvbetjeningen (STADS) – også selvom du er udeblevet/har blanket. Hvis du tilmelder dig før, vil systemet nemlig afvise din tilmelding.

Hvordan blanker jeg til eksamen?

Hvis du er tilmeldt en skriftlig tilsynsprøve, som du på forhånd beslutter dig for ikke at deltage i, kan du enten afmelde dig rettidigt eller udeblive fra eksamen. Hvis du udebliver fra eksamen, vil du blive registreret for et eksamensforsøg og får adgang til at tilmelde dig reeksamen. 

Hvis du under en skriftlig tilsynsprøve eller ved en hjemmeopgave beslutter dig for, at du ikke ønsker at aflevere en besvarelse, skal du klikke på knappen ”Aflevér Blankt” i WISEflow og ikke uploade noget.

Du skal først tilmelde dig reeksamen, når du kan se dit eksamensresultat i dit 'Studieoverblik' på mistudie.au.dk eller i Studieselvbetjeningen (STADS) – også selvom du er udeblevet/har blanket. Hvis du tilmelder dig før, vil systemet nemlig afvise din tilmelding.

Det kommer ikke til at fremgå af dit endelige eksamensbevis, at du har afleveret blankt, eller hvor mange eksamensforsøg du har brugt til at bestå et fag.

Min computer er frosset midt i upload og aflevering af min eksamensopgave. Hvad gør jeg?

Hjemmeopgave

Hvis du oplever problemer med at aflevere i WISEflow ved en hjemmeopgave, skal du gøre følgende:

  1. Send din besvarelse til [email protected]
    • Besvarelsen og evt. bilag skal sendes inden afleveringsfristens udløb.
    • Eksamensbesvarelsen skal afleveres som: Én samlet PDF-fil, maksimal størrelse 200 MB.
    • Bilag og supplerende materiale: Kan afleveres i andre filformater, samlet maksimal størrelse 5 GB. 
       
  2. Søg om dispensation til at få din eksamensbesvarelse sendt til bedømmelse.
    • Ansøgningen sendes via mitstudie.au.dk.
    • Du modtager svar på din ansøgning via Digital Post.

Stedprøve

Hvis du oplever problemer med aflevere i WISEflow ved en stedprøve (f.eks. i Eksamenshuset), skal du gøre følgende:

  • Kontakt eksamenstilsynet i lokalet hurtigst muligt.
  • Henvend dig i god tid inden afleveringsfristens udløb.

Brug af Generative artificial intelligence (GAI)

Læs, hvordan du skal forholde dig til brugen af generative artificial intelligence (GAI) i forbindelse med dine studier på Aarhus Universitet:

Samling af interne regler for studerende på AU

Som studerende på Aarhus Universitet er du forpligtet til at holde dig orienteret om de gældende regler for eksamen. 

Eksamensform

Læs om dit fags eksamensform i kursusbeskrivelsen i AU Kursuskatalog