STADS kører igen planmæssigt, og du kan nu tilmelde dig forårets undervisning og eksamen. Fristen for tilmelding er torsdag den 7. november kl. 23.59.
Få information og vejledning om digital eksamener på Aarhus BSS. Har du spørgsmål omkring Wiseflow, kan du kontakte Aarhus BSS IT-support. Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget vedrørende din eksamen, så kan du kontakte Aarhus BSS Student Services.
Ud for de enkelte skriftlige eksamener, vil du i eksamensplanen kunne se en kode, der fortæller hvilken form den skriftlige eksamen har. Du kan finde en vejledning til hver enkelt eksamenstype herunder.
Ved stedprøver vil du også kunne finde et eller flere af nedenstående dokumenter på bordet. Bemærk, dokumenterne er dynamiske og vil løbende tilpasses og tilrettes. Vær derfor altid opmærksom på, at du har seneste version, hvis du vælger at printe eller hente dokumentet her fra siden.
Ved alle digitale stedprøver skal du medbringe en bærbar computer og anvende denne som skriveredskab. Du må ikke anvende andet elektronisk udstyr, der giver adgang til internettet eller mulighed for at kommunikere med andre (fx mobiltelefoner, iPads, tablets, smart watches), og der må ikke anvendes ekstra skærme.
I kursusbeskrivelsen i Kursuskataloget kan du se, hvilke hjælpemidler du må anvende under prøven. Det angives som Alle, Anviste eller Ingen hjælpemidler i kursusbeskrivelsen.
Ved alle digitale stedprøver er der internetadgang, som du skal bruge til at hente eksamensopgaven samt uploade besvarelsen. (Det er derfor vigtigt, at du afprøver, at du kan forbinde din computer til det trådløse netværk Eduroam i god tid før eksamen.)
Det er tilladt at benytte internettet til informationssøgning, hvis eksamensformen tillader det. (Ved WOA, WOMC og WO-prøver er det ikke tilladt at anvende internet under selve prøven.)
Du må aldrig kommunikere med nogen i eller uden for eksamenslokalet. Det betyder, at alle kommunikationstjenester og fildelingstjenester (mobiltelefon, e-mail, Messenger, Skype, Dropbox etc.) skal være slukket under hele opholdet i eksamenslokalet.
Inden du kan uploade din besvarelse i WISEflow, skal du generere en PDF-fil af besvarelsen fx i Word ved at gemme filen som PDF. PDF-filen sikrer, at afleveringens indhold ikke kan ændres og bliver ved med at se ud, som da du afleverede den. Den PDF-fil du uploader som besvarelse, svarer på den måde til den skriftlige/grafiske del, du traditionelt udskriver på papir.
Din besvarelse skal afleveres som én samlet PDF-fil. Den tilladte maksimale filstørrelse for den samlede PDF-fil er 200 MB. Bilag og supplerende materiale kan (hvis tilladt) afleveres i andre filformater. Samlet maks. størrelse er 5 GB.
Hvis du har problemer med at generere en PDF-fil, kan du hente hjælp i nedenstående vejledninger:
Ved generering af en Excel-fil fra Mac, skal du være specielt opmærksom på Excel-filer med flere ark.
BEMÆRK:
Undlad at indsætte sidetal, billeder, overstregninger eller andet i PDF-filen, efter den er dannet, da dette kan medføre problemer med at uploade i WISEflow. Foretag altid rettelser i originaldokumentet og lav en ny PDF-fil.
Enkelte programmer kan lave såkaldte annotationer i PDF-filen (uden at du har tilføjet dem med vilje). Dette gælder særligt Microsoft Excel for Mac. Se denne vejledning, hvis du oplever problemer med annotationer.
Kontakt Aarhus BSS IT-support, hvis du har problemer med at logge på.
Vi anbefaler, at du anvender Chrome eller Firefox til at tilgå WISEflow. WISEflow understøtter de to nyeste versioner af browserne. Læs mere om understøttede browsere her.
Det er vigtigt, at du i god tid inden eksamen tjekker, at din browser er opdateret. I værste fald risikerer du ikke at kunne aflevere din besvarelse.
Ja, du skal medbringe en bærbar computer (PC eller Mac) samt tilhørende strømkabel og forlængerledning til digitale stedprøver. Du må ikke medbringe tablets/iPads, e-bogslæsere eller ekstra skærme.
For alle WISEflow-eksamener er der følgende krav:
For FLOWlock-eksamener (WO og WOMC) gælder særlige krav:
BEMÆRK!
Nej du må ikke medbringe tablets/iPads, e-bogslæsere eller en ekstra skærm til eksamen. Du må kun medbringe en enkelt bærbar computer (PC eller Mac).
Som forberedelse til en digital WISEflow-eksamen er det en god idé at gennemgå følgende checkliste:
Specielt for FLOWlock-eksamener (WO og WOMC)
Start- og sluttidspunkterne for din eksamen fremgår af eksamensplanerne under menuen ”Eksamen” og ”Eksamensplaner”. Tidspunkterne er angivet i officiel dansk tid, CET/CEST (Central European Standard Time).
Du kan også se eksamenstidspunkterne i WISEflow, men her skal du være opmærksom på, at WISEflow henter tidszoneindstillinger og klokkeslæt fra din computers indstillinger. Det vil sige, at hvis du fx er eller har været i Nuuk, og din computer er indstillet til West Greenland Standard Time, vil din computers ur – og dermed tidsangivelserne i WISEflow – ikke stemme overens med officiel dansk tid (fx dansk tid: 12.00, Nuuk-tid: 08.00).
På mange computere indstilles tiden automatisk i forhold til den tidszone, computeren befinder sig i. Gør den ikke det, skal du være opmærksom på selv at ændre tidszonen, når du bevæger dig mellem tidszoner, for at tidspunkterne i WISEflow afspejler den danske eksamenstid, som vil være gældende.
WISEflow synkroniserer tiden i forhold til brugerens tidszone, når flowet åbnes, så sørg for at lukke og genåbne flowet eller logge ud og ind igen af WISEflow, hvis du bevæger dig mellem tidszoner eller manuelt ændrer tidzone på din PC.
Som studerende har du i WISEflow under oversigten over flows adgang til såkaldte demoeksamener (Demoflows), der giver dig mulighed for at afprøve at uploade og aflevere en eksamensbesvarelse i WISEflow.
For at afprøve demoflowet til FLOWlock, skal du først downloade browseren, der anvendes ved FLOWlock-eksamener. Se ovenstående FAQ.
Bemærk at demoflowet kører på et lavere sikkerhedsniveau end ved den rigtige eksamen. Det vil sige, at det er muligt at ”snyde” demoversionen men ikke eksamensversionen.
Det anbefales, at du sætter WISEflow op til at sende dig e-mails med notifikationer, således at du f.eks. automatisk modtager en e-mail, når du er tilmeldt en prøve.
FLOWlock er en særlig form for flow i WISEflow, som er skræddersyet til stedprøver, hvor en besvarelse skal udfærdiges inden for et afgrænset tidsrum, med begrænsede eller ingen hjælpemidler og under tilsyn.
En FLOWlock-eksamen (WO og WOMC) foregår udelukkende i lockdown-browseren, hvor du får adgang til en indbygget tekst-editor, som begrænser adgangen til alt andet på din computer, mens flowet er i gang.
For at deltage i en FLOWlock-eksamen, skal du som deltager have downloadet, installeret og afprøvet lockdown-browseren. Klik på dit navn i øverste højre hjørne i WISEflow og vælg ”Ret profil”. Under fanebladet ”Systemkrav” kan du downloade og afprøve browseren. Samme sted vil du kunne se, om din computer lever op til minimumskravene.
Det er vigtigt, at du gør det i god tid inden eksamenen, så du kan være på forkant med eventuelle mangler på din computer eller problemer med lockdown-browseren og adgangen til demoflowet.
Læs også vejledningen til FLOWlock (WO/WOMC) under Digital Eksamen > Vejledninger i venstremenuen.
Hvis I skal aflevere en gruppeopgave, skal I følge denne vejledning for gruppeafleveringer.
Ved stedprøver er det et krav, at du møder op i det lokale, der er angivet i eksamensplanen. Det er derfor ikke tilladt at foretage en aflevering hjemmefra, dvs. at du ikke må uploade en besvarelse, hvis du ikke befinder dig i eksamenslokalet. Afleveringer foretaget uden for eksamenslokalet vil blive behandlet som forsøg på eksamenssnyd og vil blive indberettet.
Hvis du er tilmeldt en stedprøve, som du på forhånd beslutter dig for ikke at deltage i, kan du enten afmelde dig rettidigt eller udeblive fra eksamen. Hvis du udebliver fra eksamen, vil du blive registreret for et eksamensforsøg og får adgang til at tilmelde dig reeksamen. Se også punktet Eksamenstil- og afmelding i venstremenuen.
Aarhus Universitet har udarbejdet denne pjece, der forklarer hvad eksamenssnyd er, samt giver eksempler på eksamenssnyd. Husk: er du det mindste i tvivl om reglerne for eksamenssnyd, så spørg din underviser, din vejleder eller din eksaminator.
Konsekvenser af eksamenssnyd
Du skal løbende holde dig orienteret om dit fagområdes traditioner og videnskabsetiske regler. Brud på disse er en alvorlig sag og kan være så alvorlige, at de må behandles som eksamenssnyd.
Konsekvenserne af eksamenssnyd kan læses i Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende. Forsøg på eksamenssnyd behandles efter reglerne om eksamenssnyd, uanset om forsøget lykkes eller ej, eller om du har haft til hensigt at snyde. Regler om eksamenssnyd finder anvendelse uanset eksamensform.
Find mere information i venstremenuen under "Eksamenssnyd".
Kontakt Aarhus BSS IT-support
Mail: bss.it@au.dk
Tlf. 87150933
Se åbningstider for Aarhus BSS IT-support.
Alternativt kan du kontakte WISEflow-supporten direkte:
Margit Grønborg
Mail: bss.it@au.dk
Direkte telefon: 2166 9688
BEMÆRK:
Hvis der opstår problemer med upload og aflevering i WISEflow i forbindelse med en hjemmeopgave, skal du sende din besvarelse til følgende mail: bss.exam@au.dk.
Besvarelsen skal sendes inden afleveringsfristens udløb, og den skal overholde krav til filformat og –størrelse. Se også beskrivelsen af format/størrelse i nedenstående FAQ.
Hvis du har sendt din besvarelse til mailen bss.exam@au.dk, skal du samtidig søge om dispensation til at få din besvarelse sendt til bedømmelse. Du skal søge via selvbetjeningen på mitstudie.au.dk under ”Ansøgninger”.
Bemærk at selv om du har sendt din besvarelse til mailen bss.exam@au.dk inden fristen, er det ikke en garanti for, at din ansøgning kan imødekommes.
Hvis du oplever problemer i forbindelse med en stedprøve, skal du kontakte eksamenstilsynet i lokalet.
BEMÆRK:
Du skal henvende dig til eksamenstilsynet i god tid inden afleveringsfristen.
(Ikke relevant ved FLOWlock-eksamener WO/WOMC)
Selve opgavebesvarelsen skal afleveres i PDF-format (én samlet PDF-fil), mens bilag og supplerende materiale kan afleveres i andre filformater. De tilladte maksimale filstørrelser er: 200 MB for den samlede PDF-fil og 5 GB i alt for bilag og supplerende materiale.
Du kan finde en vejledning til, hvordan du laver din besvarelse til PDF under Digital Eksamen > Vejledninger > Hvordan laver jeg min besvarelse til PDF i venstremenuen.
BEMÆRK: Vær omhyggelig når du uploader din opgavebesvarelse. Der er desværre eksempler på studerende, der ved en fejl kommer til at uploade en forkert fil. Konsekvensen er, at man ikke får bedømt sin eksamensopgave og bruger et eksamensforsøg.
Læs mere om, hvordan du laver din besvarelse til PDF under Digital Eksamen > Vejledninger > Hvordan laver jeg min besvarelse til PDF i venstremenuen.
Din besvarelse kan indeholde skjulte personlige oplysninger, som automatisk bliver gemt under filens metadata. Du kan læse mere om metadata og hvordan du evt. fjerner de skjulte personlige oplysninger fra din besvarelse i denne vejledning.
Bemærk: Det vil ikke have nogen indflydelse på bedømmelsen af din besvarelse, hvis du undlader at fjerne disse oplysninger.
Din eksamensbesvarelse skal være afleveret i WISEflow, inden sluttidspunktet er overskredet. Det er vigtigt, at du i god tid (ca. 10 minutter inden) får genereret én samlet PDF-fil af din besvarelse og påbegynder afleveringen, da eksamensflowet lukker præcis ved eksamenstidens udløb.
Ved aflevering af din besvarelse skal du være opmærksom på følgende:
Ved alle digitale prøver er der internetadgang, som du skal bruge til at hente eksamensopgaven samt uploade besvarelsen. (Det er derfor vigtigt, at du afprøver, at du kan forbinde din computer til det trådløse netværk Eduroam i god tid før eksamen.)
Det er tilladt at benytte internettet til informationssøgning, hvis eksamensformen tillader det. (Ved WOA, WOMC og WO-prøver er det ikke tilladt at anvende internet under selve prøven.)
Du må ALDRIG kommunikere med nogen i eller uden for eksamenslokalet. Det betyder, at alle kommunikationstjenester og fildelingstjenester (mobiltelefon, e-mail, Messenger, Skype, Dropbox etc.) SKAL være slukket under hele opholdet i eksamenslokalet.
Computeren er dit ansvar, og AU kan ikke være behjælpelig med teknisk assistance eller stille en reservecomputer til rådighed under eksamen.
En række eksamener ved Aarhus BSS afvikles som helt anonyme eksamener, hvor bedømmer ikke kan se dit navn eller studienummer i WISEflow men kun et vilkårligt deltagerindeksnummer.
Ved disse eksamener kan du se dit deltagerindeksnummer ved at klikke på knappen Se omslaget i flowet efter eksamen er gået i gang.
Ved FLOWlock-eksamener fremgår deltagerindeksnummeret af sidehovedet i FLOWlock-browseren og indsættes automatisk på alle sider af din besvarelse.
Nej, prøverne foregår digitalt (medmindre en specifik eksamen giver tilladelse til at aflevere håndskrevne grafer og figurer).
Ved digitale eksamener har du mulighed for at digitalisere håndtegnede grafer, figurer, illustrationer osv. og vedhæfte disse til din besvarelse. Digitaliseringen kan foregå ved hjælp af:
Det digitaliserede materiale vedhæftes som supplerende materiale eller indsættes i din besvarelse.
Ved FLOWlock-eksamener skal du bruge den indbyggede funktionalitet i FLOWlock til at aktivere et indbygget eller et eksternt tilsluttet webkamera og tage billeder af dine bilag (her kan du ikke anvende en scanner). Du kan også bruge det indbyggede tegneværktøj til at lave frihåndstegninger. Inden eksamen kan du afprøve såvel webkameraet som tegneværktøjet i demoflowet til FLOWlock.
Læs mere om digitalisering af bilag i denne vejledning.
Ved enkelte FLOWassign-eksamener er der mulighed for at aflevere håndskrevne bilag. Følg eksamensvagternes anvisning.
Hvis du under en stedprøve eller ved en hjemmeopgave beslutter dig for, at du alligevel ikke ønsker at aflevere en besvarelse, skal du klikke på knappen ”Aflevér Blankt” i WISEflow og ikke uploade noget.
Det vil blive registreret i systemet, at du ikke har ønsket at aflevere en besvarelse, og du vil blive registeret for et eksamensforsøg. I Selvbetjeningen vil du kunne se et FE (forladt eksamen) ud for prøven.
Hvis du er tilmeldt en stedprøve, som du på forhånd beslutter dig for ikke at deltage i, kan du enten afmelde dig rettidigt eller udeblive fra eksamen. Hvis du udebliver fra eksamen, vil du blive registreret for et eksamensforsøg og får adgang til at tilmelde dig reeksamen. Se også punktet Eksamenstil- og afmelding i venstremenuen.
Hvis du har behov for at anvende oplæsningsprogrammer i forbindelse med eksamensopgaven, der udleveres i WISEflow, skal du:
1) Downloade eksamensopgaven til din egen computer og
2) herefter åbne filen med Adobe Acrobat Reader.
Hvis netværket svigter i løbet af en FLOWlock-stedprøve, vil WISEflow bede dig gemme en lokal krypteret version af din opgave på din computer. Hvis nettet ikke er tilgængeligt, når eksamen slutter, skal du kontakte eksamenstilsynet. De kan ved hjælp af et netkabel i eksamenslokalet hjælpe dig med at aflevere den kopi af eksamensbesvarelsen, som du har gemt på din computer.
Læs mere om, hvad der sker, hvis internetforbindelsen forsvinder under eksamen i denne vejledning.
Din besvarelse er afleveret korrekt, når du har uploadet og afleveret din besvarelse i WISEflow, inden eksamenstiden er overskredet.
Husk at klikke på knappen "Klik her for at aflevere". Det er ikke tilstrækkeligt blot at uploade besvarelsen.
Når du har afleveret din eksamensbesvarelse i WISEflow, kan du bede WISEflow om at sende dig en kvittering ved at klikke på knappen "Tilsend kvittering". Du modtager herefter en mail med en bekræftelse på, at din eksamensbesvarelse er afleveret korrekt. Gem denne kvittering.
Hvis du har spørgsmål til din opgaveaflevering, f.eks. hvis du har opdaget, at der er gået noget galt med afleveringen af din eksamensbesvarelse, kan du tage kontakt til BSS Student Services. Du finder kontaktoplysninger til BSS Student Services her.
Kort efter aflevering af din eksamensbesvarelse vil du kunne se, hvad du har afleveret inde i eksamensflowet (Dette gælder dog ikke ved multiple choice-eksamener). Du går blot ind i det aktuelle flow, hvor du dels kan se, hvornår du har afleveret, og dels se og downloade din besvarelse. På et senere tidspunkt kan du evt. se feedback fra bedømmerne, hvis de har valgt at dele deres kommentarer med dig.
Hvis du har spørgsmål angående login, funktionalitet m.m. i WISEflow, bedes du kontakte supporten.
Aarhus BSS IT-supporten
Mail: bss.it@au.dk
Tlf. 87150933
Se IT-supportens åbningstider.
Derudover kan du kontakte WISEflow-supporten direkte:
Margit Grønborg
Mail: bss.it@au.dk
Direkte telefon: 2166 9688
Har du problemer med at finde din eksamenstilmelding i systemet, så skal du henvende dig til Aarhus BSS Studier:
Aarhus BSS Studier:
Se kontaktoplysninger
BTECH (Herning):
Studieadministrationen, BTECH
Birk Centerpark 15
7400 Herning
Se kontaktoplysninger