Aarhus BSS, Aarhus Universitet byder velkommen til alle nye studerende. For at det skal være nemt for dig at starte på Aarhus Universitet, har vi her samlet alle de praktiske informationer, du har brug for.
Vi afholder introduktionsmøde for nye MBA-studerende den tirsdag d. 26. august 2025 kl. 08:30-12:30.
Introduktionsmødet indeholder et fagligt oplæg, introduktion til undervisningen, eksamen og alt det væsentlige praktiske omkring studiet. I tillæg præsenteres de nye studerende for AU BSS vidensplatform gennem biblioteket og Studievejledningen hjælper med at navigere i de væsentlige studieplatforme, som du forventes at tilgå under dit studie.
Du vil modtage en invitation til introduktionsmødet sammen med din studiestartsmail.
Aktiver din konto. Du skal bruge dit MitID .
Opsæt din AU mail. Det er vigtigt, at du opsætter din AU mail, så du kan modtage vigtige beskeder fra Aarhus Universitet.
Download "Find AU" app'en – den vil hjælpe dig til at finde rundt på campus.
Sæt dig ind i dine fag og eksamenskrav i studieordningen.
Aktivér dit gratis medlemskab til karriere – og alumnenetværket. Gå ikke glip af karrierearrangementerne på Aarhus BSS/Aarhus Universitet – aktiver dit medlemskab og få – under hele dit studieforløb – tilsendt eventinvitationer, jobtilbud (studiejob, praktik, fuldtidsjob) og masser af brugbare råd til at komme i kontakt med din (måske) kommende arbejdsgiver. Aktivér dit medlemskab.
Du vil modtage de relevante undervisningsmaterialer hurtigst muligt, efter at fakturaen er betalt eller senest inden første undervisningsgang.
Vi vil forsøge at sende de bøger, du skal bruge under uddannelsen, inden introdagen, men ellers vil du få dem udleveret ved undervisningsstart.
Andet materiale vil være tilgængeligt på Brightspace.
På AU Library, Fuglesangs Allé finder du primært materialer indenfor: jura, økonomi, business administration, management og kommunikation. Du kan dog benytte dig af alle betjeningssteder på AU Library.
Vi har samlet den information, der er relevant for dig som studerende på library.au.dk/studerende/. Her kan du læse om informationssøgning, plagiering, hjemmeadgang til elektroniske ressourcer, få adgang til fagsider osv.
Adresse: Fuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus V
Telefon: 8716 4060
E-mail: fuglesangsalle.library@au.dk
Web: library.au.dk/betjeningssteder/fuglesangs-alle/
På AU Library, Herning finder du primært bøger og tidsskrifter om: ingeniørvidenskab, management, marketing og økonomi. Du kan dog benytte dig af alle betjeningssteder på AU Library.
Vi har samlet den information, der er relevant for dig som studerende på library.au.dk/studerende/. Her kan du læse om informationssøgning, plagiering, hjemmeadgang til elektroniske ressourcer, få adgang til fagsider osv.
Adresse: Birk Centerpark 15, 7400 Herning
Telefon: 8716 4080
E-mail: herning.library@au.dk
Web: library.au.dk/betjeningssteder/au-library-herning/