Biofilosofi

Kursus i biofilosofi

Grundkursus, Efterår, 1 point, 5 ECTS

Indhold

Kurset er anlagt som en bred perspektivering af biologien. Hensigten er at introducere centrale begreber og problemstillinger, som inspiration og redskab til en kritisk faglig selvforståelse. Håbet er at udruste biologer med en baggrund for dels interne faglige diskussioner (studiets sammenhæng, fag-disciplinernes fælles tankegods m.m.), dels udadvendte aktiviteter (deltagelse i offentlige debatter, formidling).

Blok 1: (4 forelæsninger og 2 TØ):

Indføring i videnskabsteoretiske begreber og synspunkter.

Blok 2: (6 forelæsninger og 4 TØ):

Udvalgte emner fra biologiens historie og filosofi, koncentreret omkring perioden 1750 til nu. Emnerne kan variere fra år til år, og vil omfatte både historiske og nutidige bud på, hvad der kendetegner biologien (dens emne, metode og filosofiske forudsætninger) og hvad der udgør dens specielle problemer.

Blok 3: (4 forelæsninger og 4 TØ):

Introduktion til etiske grundpositioner, samt præsentation af nogle aktuelle emner.

Form

Kurset omfatter 26 skematimer i 3. semester: Fordelt på 14 forelæsninger og 12 teoretiske øvelser. Foelæsningerne fordeles mellem kursets tre temablokke, videnskabsteori, biologi-historie/filosofi og etik. Disse temaer tages op i timerne, der er reserveret til teoretiske øvelser. De teoretiske øvelser vil bestå i elevoplæg og diskussion.

Obl. program

Aktiv deltagelse i de teoretiske øvelser.

Lærebøger

Diverse tekster/noter som uddeles ved forelæsningerne.

Lærere

NN og gæsteforelæsere.

Eksamen

Bestået/ikke bestået på grundlag af registreret fremmøde samt godkendelse af en mindre emnerapport. Kursusgodkendelse indberettes til Registraturen.