Zoologi

Zoologi

Grundkursus, Efterår, 2 point, 10 ECTS

Målsætning

At give en indføring i dyrerigets organisationstrin ud fra deres evolutionære og funktionelle baggrund, samt at formidle et basalt kendskab til de vigtigste dyregruppers anatomi, systematik, biologi og økologi

Indhold

Kurset omfatter: Invertebrater og Chordater, der tilsammen behandler følgende emner:

  • Vævshistologi, dyrevævenes struktur og funktion.
  • Det zoologiske system og dets evolutionære baggrund samt de vigtigste dyrerækkers bygningsplan og tidlige embryonaludvikling.
  • De vigtigste systematiske gruppers anatomi demonstreres ved dissektioner, hvor funktionelle og evolutionære aspekter ved organernes struktur har en central rolle.
  • Formkendskab. Danske dyrearters biologi og økologi. Danske dyresamfund.
  • Introduktion til adfærd, fouragering, reproduktion, biomekanik og parasitisme.


Levende dyr demonstreres i størst muligt omfang i laboratoriet og på ekskursioner

Form og omfang

40 forelæsninger

80 laboratorieøvelser

1 heldags-ekskursion

Undervisning

Kurset koordineres af Afdeling for Zoologi og undervisningen varetages af undervisere fra Zoologi og Zoofysiologi.

Lærebøger

Dorit, R.L., Walker, W.F. & Barnes, R.D. (1991) Zoology. Saunders.

Øvelsesvejledninger

Eksamen

4 timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler. Bedømmes efter 13-skalaen under medvirken af ekstern censor.

Feltkursus

5 døgns obligatorisk feltkursus