Marin Økologi

Marin Økologi

A-modul, Forår, 3 point, 15 ECTS

Målsætning

At give deltagerne kendskab til marine organismer og deres tilpasning til havets fysiske livsbetingelser samt til strukturer og processer i marine samfund. Endvidere formidles et kendskab til stoftransport og energistrømme i havet.

Indhold

I forelæsningerne gennemgås fysisk og biologisk oceanografi, og pelagiske processer på forskellige skalaer behandles (fra lokale front-dannelser til globale fænomener, som f.eks. "deep-water circulation" og El-Nino). Havets kulstofkredsløb og energistrømme og herunder den bentho-pelagiale kobling diskuteres. Der redegøres for marine organismers tilpasning til de abiotiske miljøfaktorer (saltholdighed, temperatur, ilt og substratforhold). Struktur og dynamik i benthiske samfund fra dybhavet til de kystnære områder gennemgås. Herunder behandles betydningen af biotiske processer som larvesettling, predation, konkurrence og parasitisme for den tidsmæssige og rumlige variation i benthiske invertebratpopulationer. Marine 'life-history'-strategier og globale diversitetsmønstre diskuteres. Fiskeøkologi og fiskeibiologi får en særskilt behandling. Endelig behandles antropogene effekter i havet som bl.a. eutrofiering i de kystnære farvande.

I løbet af kursusperioden skal alle deltage i udarbejdelse af et essay. Grupper af 2-4 studenter får mulighed for at vælge et emne og skal herefter på basis af originallitteratur belyse dette og aflevere et essay på 5-10 sider. Disse essays skal desuden fremlægges mundtligt, og essay-samlingen vil indgå i eksamenspensum.

Ved obligatoriske øvelser og feltkurser får deltagerne lejlighed til at arbejde eksperimentelt med marin økologiske problemstillinger.

Form og omfang

4 F i 10 uger.

4 K/LØ i 10 uger.

1 week-end ekskursion.

Feltkursus (max. 10 dage).

Obl. program

Deltagelse i feltkursus, LØ og ekskursionen. LØ afsluttes med aflevering af skriftlig rapport.

Det understreges, at kurset kun er pointgivende, når feltkurset er gennemført.

Lærebøger

Levinton, J. S. (1995): "Marine Biology".

Lund-Hansen et al. (1994): "Basisbog i fysisk-biologisk oceanografi"

Kompenium: "Marin økologi - 1999 - særtryk og noter til forelæsninger"

Kompendiet: "Marin økologi - 1999 - øvelsesvejledning"

Lærere

Kurt Thomas Jensen, Katherine Richardson, Tomas Cedhagen, Kim N. Mouritsen

Eksamen

4-timer skriftlig prøve uden hjælpemidler. Bedømmelse efter 13-skalaen under medvirken af ekstern censor.