Kemi 11

Kemi 11 - Uorganisk kemi

Efterår, 2 point, 10 ECTS

Målsætning

Formålet med Kemi 11 er at give et overblik over grundstoffernes periodiske system samt opbygge en viden om egenskaber ved grundstofferne og deres kemiske forbindelser. Kurset tager endvidere sigte på at give den studerende en forståelse for kemiens placering i en bredere sammenhæng.

Indhold

Med udgangspunkt i det periodiske system beskrives kemiske og fysiske egenskaber hos grundstofferne og deres vigtigste kemiske forbindelser. En række almene egenskaber såsom kemiske systemer i ligevægt og kvantitativ behandling af kemiske reaktioner vil blive gennemgået på et introducerende plan. Ved laboratorieøvelserne gives en introduktion i laboratorieteknik, og en række udvalgte kemiske forbindelsers egenskaber illustreres. Sidste del af øvelseskurset kan bestå af lidt større projekter efter aftale med faglæreren. Vigtige områder inden for kemiens historiske udvikling, kemiske miljøproblemer samt tekniske emner vil blive belyst igennem perspektiverende forelæsninger samt demonstrationseksperimenter.

Lærebøger

Geoff Rayner-Couham: "Descriptive Inorganic Chemistry". nyeste udgave.

Undervisningsform

2 timers forelæsninger pr. uge.

4 timers teoretiske øvelser pr. uge.

3 timers laboratorieøvelser pr. uge.

De teoretiske øvelser omfatter både gennemgang af lærebogstof og opgaveregning.

Forudsætninger

Kemi på gymnasialt B-niveau.

Evaluering

Eksamen består af 1 skriftlig prøve uden hjælpemidler á 4 timers varighed. Der gives en karakter. Godkendelse af laboratorieøvelser er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen.

Lærere

Forelæsninger: J.-E. Jørgensen, R. G. Hazell m.fl.

Teoretiske øvelser: J. Bendtsen, F. Hegelund, R. G. Hazell, J.-E. Jørgensen og F. K. Larsen.