Miljøgeofysik Metodik

A MILJØGEOFYSISK METODIK

2 point

Målsætning

At give den studerende et videregående kendskab til geofysiske metoder, der anvendes i forbindelse med miljøgeofysiske problemstillinger. Kurset tilstræber at opøve fortrolighed med og en kritisk sans for anvendelsen af disse metoder i praksis.

Indhold

Kurset omhandler de almindeligst anvendte geofysiske metoder i forbindelse med hydrogeologisk kortlægning, råstofefterforskning, undersøgelse af lossepladser og giftdepoter og andere miljøgeofysiske problemstillinger. Hovedvægten lægges på elektriske og elektromagnetiske metoder og logging teknikker og den integrerede tolkning af data fra disse metoder. Blandt de geoelektriske metoder omtales sondringer og profile- ringer samt kontinuerte måletekniker til detaljeret geologisk kortlægning. Blandt de elektromagnetiske metoder omtales hovedsagelig den transiente metode. Blandt logging teknikker gennemgås elektriske logs herunder el-log og gamma-logs. Metoderne vil blive gennemgået med vægten lagt på en forståelse af deres muligheder og begrænsninger samt fejlkilder i forbindelse med måling og tolkning af data. Desuden vil problemstillinger i den integrerede tolkning af data fra flere forskellige metoder være et hovedanliggende. En del af kurset anvendes til opnåelse af erfaring i brug at computerbaseret tolkningsprogrammel.

Undervisningsform og omfang

2 f/uge og 2 ø/uge.

Forudsætning

1. del. Kurset henvender sig bredt til studerende, der følger 2. dels undervisning inden for Kvartærgeologi, Geofysik og Sedimentologi og Geomorfologi.

Eksamensform

En 4-timers skriftlig eksamen. Bedømmelse efter 13-skalaen under medvirken af censor.