Anvendte Analysemetoder

A N V E N D T E A N A L Y S E M E T O D E R

2 point

Målsætning

At udruste deltagerne med viden om de røntgen- og/elektron-analytiske metoder, som anvendes ved Geologisk Institut.

Indhold

Røngtgendiffraktion: Generel behandling af symmetribegreber, herunder punkt- og rumgrupper. Grundlæggende principper for dannelse af røntgenstråler samt diffraktion af røntgenstråler i et krystalgitter. Gennemgang af de tre anvendte pulver diffraktionsmetoder ved Geologisk Institut; Debye-Scherrer og Guinier kamera samt diffraktometeret.

Røntgenfluorescens-analyse: Princippet i analysemetoden. Instrumentering; herunder behandles de centrale dele af spektrometeret som ana- lysekrystaller og detektorer. Metoder og modeller til kvantitative analyser af hoved- og sporelementer i bjergarter. Prøvefremstilling.

Mikrosonde-analyse: Generel beskrivelse af scanningmikroskopet og anvendelsen af de forskellige typer signaler. Behandling af bølgelængdedispersiv mikrosonde-analyse. Gennemgang af energidispersiv Si(Li)-detektor, og anvendelse af denne i energi-dispersiv mikrosonde-analyse.

Undervisningsform og omfang

28 f og 42 ø i forårssemesteret. De studerende får lejlighed til at arbejde praktisk med de nævnte metoder. Der udleveres bjergartsprøver, hvis indhold af mineraler skal bestemmes ved hjælp af diffraktionsmetoder. Bjergartsprøver analyseres kvantitativt for enkelte elementer ved hjælp af røntgenfluorescens, og kvantitative analyser af mineraler skal udføres ved hjælp af mikrosondeanalyse.

Forudsætning

1. del.

Obl. program

Øvelser med afleveringsopgaver.

Kurset er obligatorisk for studerende, der vil anvende de omtalte analysemetoder i deres speciale.

Eksamensform

Afløsningsopgave. Bedømmelse (efter 13-skalaen) under medvirken af censor.