Forvaltningsgeologi

FORVALTNINGSGEOLOGI

3 point

Kurset kan indgå som et suppleringsmodul for bachelorer, i kombination med allerede eksisterende moduler, således at den samlede belastning svarer til et halvt års fuldtidsstudium, dvs. 6 points. De eksisterende moduler, der kan kombineres med modulet Forvaltningsgeologi, afhænger af den enkelte studerendes hidtidige fagvalg, og kombinationen skal godkendes af Geologisk Studienævn. Relevante emner kunne være: Danmarks Geologi, Hydrologi og Hydrogeologi, Miljøgeofysisk metodik el. lign.

Målsætning:
At give de geologistuderende et detaljeret kendskab til de geologiske problemer og deres løsninger, som geologer i den offentlige forvaltning - primært amter og styrelser - samt i de rådgivende firmaer, disse forvaltninger betjener sig af, ofte beskæftiger sig med.

Indhold:
Det lovgivningsmæssige grundlag for udnyttelse af det danske landskab og dets materialer.
Forurening og forureningsbekæmpelse i globalt regi. Råstofkortlægning.
Grundvand, dannelse, migration, forurening og forureningsbekæmpelse, beskyttelsesforanstaltninger. Forureningsundersøgelser, blandt andet i forbindelse med affaldsdepoter. Oprensningsteknik. Overvågnings- og kontrolforanstaltninger samt analysemetoder. Anvendelse af relevante software og databaser ved amter, styrelser og sektorforskningsinstitutioner. Giftstoffer og deres reaktioner i jord og vand. Sundheds- og helsefysiske aspekter. Projektarbejde af ca. 3 ugers varighed omfattende driftsøkonomiske og formidlingsmæssige overvejelser.

Undervisningsform og omfang:
Forelæsninger og øvelser 4/uge i et semester (efterår).
Projektopgave/Rapportering ca. 3 ugers varighed. Felt- og laboratoriearbejde.

Obl. program:
Deltagelse i projektarbejdet og øvelserne.

Forudsætninger:
Gennemført 3 års normeret studium. GIS

Eksamensform:
Bedømmelse efter 13-skalaen af den afleverede rapport under medvirken af ekstern censor. Det skal af rapporten fremgå klart, hvilke studerende, der er ansvarlige for de enkelte afsnit i rapporten. Mundtlig eksamen i forbindelse med rapporten.
Andet: Deltagerantal max. 20!