Fysisk Oceanografi

FYSISK OCEANOGRAFI

2 points

Målsætning:
Formålet med kurset er at give et vist kendskab til den fysiske oceanografi, d.v.s. en beskrivelse af de kræfter, der påvirker en given vandmasse samt resultatet af disse påvirkninger i form af strømninger, tidevand og bølgedannelse m.v. Der vil blive taget udgangspunkt i indre danske farvandes oceanografi samt i tilgrænsende havområder, d.v.s. Nordsøen og Østersøen.

Indhold:
Havvands fysiske og kemiske karakteristika; springlag og springlagsparametre; tidevand, cirkulation, upwelling, frontsystemer; estuariecirkulation og estuarieklassifikation; oceanografiske modeller og modellering, remote sensing, oceanografiske måleudstyr og målemetoder, ilt og næringssalte i vand og i vandsøjlen; Nordsøens, Østersøens og Bælthavets fysiske oceanografi; fysisk-biologisk oceanografi; fysiske processer i det bentiske grænselag mellem sediment og vand.

Undervisningsform og omfang:
2 timers forelæsninger samt 1 times øvelse pr. uge i efterårssemestret.

Forudsætninger:
Der kræves ingen særlige forudsætninger, men kurset er et 2. dels fag.

Eksamensform:
Bestået/ikke bestået på grundlag af fremmøde og mundtlig evaluering under medvirken af intern censor. Kan indgå i bacheloreksamen.