Praktisk Prøvetagning og Dataanalyse inden for Marinbiologi

Praktiske prøvetagning og dataanalyse indenfor marinbiologi


C-modul, Forår, 1 point, 5 ECTS

Formål
Formålet med kurset vil være at demonstrere almindelige marine prøvetagnings- og målemetoder samt grundlæggende statistiske analyser af marine data.

Form og omfang
Kurset afvikles som blokkursus med en varighed på 4 x 4 timer. Feltarbejdet udføres fra Genetica II på Århus Bugt.

Indhold

A. Prøvetagningsmetoder

CTD
Principper og metoder
Sensorer. Virkemåde og pleje
Kalibrering

Pelagisk prøvetagning
Vandhentere
Udtagning af prøver, håndtering og konservering
Plankton og zooplankton prøvetagning
Sedimentfælder

Bundprøver
Bundhentere
Udvaskning/uddrivning af prøver, håndtering og konservering
Skrabere og dræg
Trawl

B. Statistiske metoder

Der arbejdes med udvalgte statistiske metoder anvendt på indsamlede prøver.
Der satses på at der opnås sikkerhed i praktiske metodikker og kendskab til prøvetagningstrategier og eksperiment design.

Lærere
Verner Damm, Michael Sejr, Katherine Richardson, Tomas Cedhagen.

Eksamen
Bestået/ikke bestået efter deltagelse, gennemførelse af øvelser og løsning af opgaver.

Bemærkninger

Maksimalt 16 deltagere.