Biostatistik

Biostatistik

Støttefag, Forår, 2 point, 10 ECTS

Målsætning
Elementær indføring i sandsynlighedsregning og statistik med henblik på biologiske anvendelser.

Indhold
Indledende sandsynlighedsregning behandles med henblik på de statistiske anvendelser. De vigtigste emner er stokastiske variable, uafhængighed, kontinuerte og diskrete fordelinger, tætheder og fordelingsfunktioner, middelværdi og varians.

Fortrolighed med statistiske grundbegreber og tankegange som modelformulering,
modelkontrol, likelihood, estimation, test og sikkerhedsområder opnås i forbindelse med
præsentation af konkrete statistiske modeller. Der omtales modeller for diskrete data baseret på binomial-, multinomial- og Poisson fordelingerne, og for kontinuerte data baseret på normalfordelingen, hvor de store emner er varians- og regressionsanalyse. De statistiske modeller præsenteres i forbindelse med biologiske eksempler.
Beregningsarbejdet i en del af eksemplerne udføres med en statistisk programpakke på EDB.

Form og omfang
5 forelæsninger og 3 TØ-timer pr. uge i 14 uger. Aflevering af 3 obligatoriske opgaver.

Forudsætninger
Matematik Alfa1 eller Matematik A.

Lærebøger
Preben Blæsild: Basic probability theory.

Preben Blæsild og Jørgen Granfeldt: Statistik for biologer og geologer.

Jørgen Granfeldt: Introduktion til EDB på bio-og geostatistik. Introduktion til SAS.

Statistisk programpakke
SAS.

Lærere
NN.

Eksamen
4-timers skriftlig prøve med hjælpemidler, som bedømmes efter 13-skalaen med intern censur.