Bacheloråret

Bacheloråret

En bacheloruddannelse består af en 1. del afrundet med et 1-årigt individuelt sammensat studieprogram, bacheloråret. Tilrettelæggelsen af bacheloråret sker under vejledning. I programmet skal indgå A-moduler i idræt samt et projektarbejde, bachelorprojektet, af et samlet omfang på 12 studiepoint. Bachelorprojektet har et omfang på 2 studiepoint.

Bachelorprojektet har form af et mindre eksperimentelt eller teoretisk arbejde. Projektet er tidsmæssigt placeret i sidste del af 3. studieår og afsluttes med et skriftligt arbejde.

Påbegyndelse af studieaktiviteter på bacheloråret forudsætter normalt, at der højst resterer 5 point af 1. del.

Bacheloråret tager sigte på, at de studerende fordyber sig yderligere inden for det brede idrætsområde (human biologisk, humanistisk samfundsvidenskabelig og praktisk-pædagogisk) med henblik på erhvervskompetence inden for det offentlige såvel som private fritids- og kulturområde, samt erhvervslivets områder for forebyggelse, trivsel og samarbejde. Bacheloruddannelsen skal endvidere danne grundlag for videre studier i idræt til kandidatniveau.

De studerende skal indføres i videnskabelig, problemorienteret tænkemåde og erhverve sig grundlæggende kundskaber om faserne i en videnskabelig proces. Derudover skal de studerende ud fra selvvalgt faglig indfaldsvinkel (projektarbejde) erhverve sig teoretisk og praktisk viden om centrale områder inden for det brede idrætsområde.

Bacheloråret sammensættes af A-moduler efter de følgende retningslinier. Der er mulighed for at tone bacheloråret i enten en biologisk retning eller en humanistisk- samfundsvidenskabelig retning.

Der skal endvidere indgå et praktisk-pædagogisk modul i bacheloråret.

Bachelorprojektet kan tage udgangspunkt i de teoretiske kurser eller det praktisk-pædagogiske modul.

Udbudte A-moduler:

A0

Videnskabsteori og etik

E sem.

1 point

  5 ECTS

A1

Biologisk idrætsteori A

E + F sem.

3 point

15 ECTS

A2

Fysisk kultur

E + F sem.

3 point

15 ECTS

A3

Idrætsstatistik

E sem.

2 point

10 ECTS

A4

Sociologisk teori og metode

E sem.

2 point

10 ECTS

A5

Biomekanik II

E sem.

2 point

10 ECTS

A6

Ledelse og organisationsudvikling

E sem.

2 point

10 ECTS

A7

Kulturanalyser

E sem.

2 point

10 ECTS

A8

Praktik og pædagogik A

  • Handicapidræt
  • Friluftsliv *
  • Kamp & Konkurrence
  • Krop og æstetik
  •       * starter i efteråret

    F sem.

    2 point

    10 ECTS

    A9

    Bachelorprojekt

    F sem.

    2 point

    10 ECTS

    A0, A8 og A9 er obligatoriske.
    Der skal vælges èt af modulerne A1 eller A2.
    Der skal vælges to blandt modulerne A3-A7.

    I A9 kan den studerende vælge mellem flere emner, som sammen med de valgfri teoretiske kurser og bachelorprojektet kan tone bacheloruddannelsen i forskellige retninger.

    Studienævnet kan godkende afvigelser fra studieordningen.