Dansk naturvidenskabshistorie i 1900-tallet - forår 2002

Dansk naturvidenskabs historie i 1900-tallet - forår 2002

Formål:

At give deltagerne en forståelse af den betydning naturvidenskaben ifølge diverse meningsdannere har for det danske samfund i første halvdel af 1900-tallet.

Indhold:

Kurset afholdes i tilknytning til et 5-årigt forskningsprojekt (DNH-projektet), der sigter mod publicering af et større værk om naturvidenskabernes historie i Danmark indtil ca. 1960. I dette kursus vil der især blive fokuseret på diskursen omkring etableringen af en række nye naturvidenskabelige og teknologiske institutioner, fx Institut for Teoretisk Fysik (1916), Akademiet for de Tekniske Videnskaber (1937), Det Teknisk-videnskabelige Forskningsråd (1940-47), Atomforsøgsstation Risø (1954-56) og Det Naturvidenskabelige Fakultet i Aarhus (1954-56).

Undervisningsform:

Studiekreds med 3 timer seminarer per uge. Deltagerne forventes at bidrage aktivt til studiekredsen, herunder at finde egnet litteratur og fremlægge den for studiekredsens øvrige deltagere.

Litteratur:

Primære og sekundære kilder.

Lærere:

Henry Nielsen (ans.) og inviterede foredragsholdere

Omfang:

1 eller 2 point

Evaluering:

1 point opnås ved aktiv deltagelse, herunder oplæg ved seminar. 1 yderligere point opnås ved at skrive en afløsningsopgave.

Forudsætninger:

Ingen specielle, men kurset henvender sig især til studerende, der er - eller agter at blive - knyttet til DNH-projektet.