Den matematiske perspektivlære fra Alberti til Monge

Den matematiske perspektivlære fra Alberti til Monge

Formål:

At følge perspektivlærens historie og se den som et eksempel på, hvorledes matematikken blev taget i brug for at løse et konkret problem, og hvordan anvendelsen gav impuls til, at det opstod en matematisk teori. Endvidere er formålet at studere et emne, der berører både matematikere og billedkunstnere og at analysere kommunikationen mellem disse.

Indhold:

Perspektivtegningen opstod i begyndelsen af 1400-tallet i Norditalien som en ny metode til at gengive rumlige figurer, matematisk svarer metoden til at foretage en centralprojektion. Metoden blev hurtigt – og forblev længe – et paradigme inden for maleriet og den grafiske kunst. I starten blev perspektiviske konstruktioner præsenteret uden forsøg på at skabe en matematisk forståelse for dem, men gradvist opstod der en interesse for geometrien bag perspketivet. Den matematiske tilgang fik sit gennembrud i et værk fra 1600 af Guidobaldo del Monte. Hans ideer blev fulgt op af blandt andre Simon Stevin (1605), Brook Taylor (1715) og blev færdiggjort som en selvstændig teori, kaldet perspektivisk geometri af Johann Heinrich Lambert (1759). I kurset vil der blive set på de store linjer i udviklingen, herunder spørgsmålet om i hvilke lande perspektivet særligt blev dyrket i hvilke perioder. Endvidere vil der blive gået i dybden med nogle af de væsentlige perspektivkonstruktioner og nye bidrag til matematisk at forstå disse. Perspektivlæren har sit udspring i den euklidiske geometri, men kommer et par gange i historien også til at berøre den projektive geometri, der vil derfor blive inddraget nogle få elementer af geometriens historie.

Undervisningsform:

Forelæsninger, diskussion af kildetekster, og deltagerforedrag 4 timer per uge.

Litteratur:

Kirsti Andersen, The Science of an Art. The Mathematical Theory of Perspective from Alberti to Monge, under udarbejdelse.

Lærer:

Kirsti Andersen

Omfang:

1 eller 2 point.

Evaluering:

1 point opnås ved aktiv deltagelse eller ved at bestå en eksamen, 1 yderligere point opnås ved at skrive en afløsningsopgave.

Forudsætninger:

Kendskab til elementær plan- og rumgeometri vil være en fordel.