Supplerings-, sidefags-, andendels- og kandidatuddannelser ved IVH

Supplerings-, sidefags-, andeldels- og kandidatuddannelser evd IVH

For alle de nævnte muligheder gælder, at den studerende i samarbejde med vejlederen lægger et individuelt program, som skal godkendes af instituttet. Sædvanligvis kræves for at opnå godkendelse, at programmet indeholder flere af grenene: astronomi-, fysik-, kemi-, matematik-, teknologihistorie og videnskabsfilosofi, og at flere perioder i videnskabshistorien er dækket.

Ved hvert program er der givet nogle vejledende retningslinjer for evaluering med karakterer. De er dog underlagt den overordnede regel, at i en samlet uddannelse skal der gives karakter efter 13-skalaen for mindst 2/3 af studieaktiviteterne. Det betyder, at instituttet sammen med den enkelte studerende vurderer, om der er behov for, at flere kurser end de nedenfor nævnte skal evalueres med karakterer.

  • Suppleringsuddannelse. Studieprogrammet for en suppleringsuddannelse ved IVH omfatter 12 point. Når det skønnes hensigtsmæssigt for studieprogrammet, kan 2 af de 12 point tages ved et andet institut. For mindst 2 af de 12 point gives en karakter efter 13-skalaen under medvirken af censor.
  • Sidefag. Et sidefagsstudium ved IVH omfatter 24 point, hvoraf de 8 point skal bestå af grundkurser ved mat-fys faggruppen, mens de resterende 16 point består af aktiviteter på instituttet, dog kan - når det skønnes hensigtsmæssigt for studieprogrammet - 4 point tages ved andre institutter. 1 point skal afløses ved et kollokvium. I programmet skal der sædvanligvis indgå en "større" skriftlig opgave svarende til 4 point. For denne gives der en karakter efter 13-skalaen under medvirken af en censor.
  • Andendel (hovedfag). En andendel i de eksakte videnskabers og teknologiens historie og filosofi er en overbygning på en 1. del fra mat-fys faggruppen. Et samlet andendelsprogram består af 24 point; hvor mange af disse der tages ved IVH afhænger af det øvrige studieprogram, oftest vil der være tale om 16-18 point. Af disse kan nogle tages ved andre institutter, hvis de indgår hensigtsmæssigt i programmet for andendelsstudiet. Sædvanligvis skal der i programmet indgå en "større" skriftlig opgave svarende til 4 point. 1 point skal afløses ved et kollokvium. Der eksamineres under medvirken af en ekstern censor i 6 points (typisk den "større opgave" og et pensum svarende til 2 point), og der gives en karakter efter 13-skalaen.
  • Kandidatuddannelse. En kandidatuddannelse ved IVH er en overbygning på en bacheloruddannelse ved mat-fys faggruppen. En kandidatuddannelse er et individuelt tilrettelagt program med et omfang på 24 point; hvoraf 4-8 point efter aftale kan tages ved andre institutter, hvis de indgår hensigtsmæssigt i programmet for kandidatstudiet ved IVH. Uddannelsen afsluttes med et speciale af omfang på 6-12 points. Der eksamineres under medvirken af en ekstern censor i specialet og et pensum for kursusaktiviteter svarende til sammenlagt ca. 12 point. Der gives èn karakter efter 13-skalaen.