Adgang til kandidatuddannelsen

Adgang til kandidatuddannelsen

For studerende optaget på biologi og matematik-biologi i 1997 og senere vil adgang til kandidatuddannelsen blive baseret på den forudgående bacheloruddannelse. Optagelsen sker på grundlag af godkendelse af bachelorprogram og ansøgningen om optagelse på kandidatstudiet. Begge dele skal ske ved udfyldelse af blanketter der kan fås på studiekontoret. Kandidatuddannelsen tilrettelægges under vejledning, i det der ved optagelsen aftales et studieprogram for uddannelsen.

Optagelsen på kandidatuddannelsen kan ske, når man mangler 4 point (20 ECTS) på bacheloruddannelsen. 

Inden bacheloruddannelsen er færdiggjort kan man højest følge og gå til eksamen i fag til et omfang af 4 point (20 ECTS) på kandidatuddannelsen.

Studerende, som optages med en bachelorgrad i matematik-biologi, skal tage de manglende grundkurser i biologi (4 point/20 ECTS) som en del af kandidatuddannelsen.

Studerende optaget på biologi i 1996 eller før behøver ikke at afslutte en bacheloruddannelse; men kan optages og fortsætte direkte på kandidatstudiet på basis af en bestået grunddel.

Bachelorer fra andre universiteter kan optages på kandidatuddannelsen, hvis de har haft biologiske fag på universitetsniveau i et omfang af mindst 18 point (90 ECTS), og hvis de har det nødvendige faglige grundlag for det ansøgte studieprogram på kandidatuddannelsen.