B23 Faststof NMR i kemi og materialeteknologi

B23 Faststof NMR i kemi og materialeteknologi


Indhold

Kurset har til formål at give et grundlæggende kendskab til eksperimentel faststof NMR spektroskopi og metodens anvendelse inden for kemi og materialeteknologi. Ved kursus start vil der blive givet en introduktion til teorien og de eksperimentelle aspekter bag faststof NMR, mens hoveddelen af kurset vil fokusere på eksperimentelle anvendelser af forskellige faststof NMR teknikker i specifikke kemiske og materialeteknologiske problemstillinger. Endvidere vil teorien for udvalgte faststof NMR teknikker blive gennemgået i detalje og demonstreret eksperimentelt.


Lærebøger



Noter, lærebøger og artikler. Meddeles ved kursets start.


Forudsætninger

Gennemført 1. og 2. år af kemi-studiet samt kurset A6.


Undervisningsform

Forelæsninger, eksperimentelle og teoretiske øvelser samt studenterseminarer. I alt 6 timer pr. uge.


Eksamensform

Bestået/ikke-bestået på baggrund af obligatoriske øvelsesrapporter og studentereseminarer.


Lærere

Jørgen Skibsted, Henrik Bildsøe og Hans J. Jakobsen.


Belastning

2 point/10 ECTS. Efterårssemesteret.

Bemærkninger

Kurset er obligatorisk for materialefysik-kemi linien og for speciale i materialekemi.
Et minimum på tre deltagere er en betingelse for kursets afholdelse.