Det rurale landskabs geografi

Det rurale landskabs geografi (Kulturgeografi 1)

B-modul, E2003 (1 & 2 Kvarter), 2 point, 10 ECTS

Indhold:
Indledningsvis opridses de væsentligste historiske træk i den udvikling, der har resulteret i dagens kulturlandskab. Der ses på zone lovgivningensafgrænsning mellem det åbne land og den bymæssige bebyggelse. 

Herefter gennemgås den offentlige planlægning og regulering, der finder sted af det åbne land:
Naturbeskyttelse, naturfredning, miljøbeskyttelse, lands- og regionplanlægning, samt VVM (Vurdering af virkninger på miljøet) af større projekter.

Endvidere behandles de erhvervsinteresser, der knytter sig til anvendelsen af det åbne land (jordbrug, skovbrug og råstofudnyttelse) og den påvirkning disse interesser øver på landskabets udvikling.

Form og omfang:
Kombination af forelæsninger og øvelser. Der kan eventuelt indgå en eller to heldagsekskursioner.

Litteratur:
Artikler, rapporter og forelæsningsnoter.

Eksamen:
Afløsningsopgave. Bedømmelse efter 13-skalaen under medvirken af ekstern censor.

Lærere:
Svend Erik Jeppesen