Geo- og Palæomagnetisme

Geo- og Palæomagnetisme

B-modul, F2004 (3 & 4 Kvarter), 2 point, 10 ECTS


Målsætning:

At give den studerende kendskab til beskrivelse og måling af jordmagnetfeltet, et nuanceret indblik i mineralers og bjergarters magnetiske egenskaber i relation til palæomagnetiske anvendelsesområder samt et praktisk kendskab til palæomagnetiske eksperimenter.

Indhold:

I kurset gives en oversigt over vort kendskab til jordens magnetfelt såvel i nutid (Geomagnetisme) som i fortid (Palæomagnetisme). Af specifikke emner behandles bl.a. analyse af jordmagnetfeltet, måling og dannelse af feltet, ferromagnetisme, mineral- og bjergartsmagnetisme, eksperimentel palæomagnetisme, samt palæomagnetisk analyse og beskrivelse af feltet, sekularvariation, arkæomagnetisme, magnetostratigrafi, tilsyneladende polvandring, pladetektonik og palæogeografiske rekonstruktioner. Foruden teoretiske og eksperimentelle øvelser afholder deltagerne seminarer over udvalgte emner.

Form og omfang:
4 f/seminar/ø pr. uge.

Forudsætninger:
1. del

Litteratur:
R.F. Butler: Palaeomagnetism (Blackwell Scientific Publ.; 1992)
McElhinny, M.W. & McFadden, P.L.: Paleomagnetism - Continents and Oceans (Academic press; 2000).

Eksamen:
Afløsningsopgave. Bedømmelse efter 13-skalaen under medvirken af censor.

Lærere:
Niels Abrahamsen