Friluftsaktiviteter og friluftsliv

Friluftsaktiviteter og friluftsliv

Formål
Den studerende skal gennem praktisk og teoretisk arbejde kvalificere sig til at kunne forestå planlægning og gennemførelse af basale friluftsture for især unge og voksne.

Undervisningsform
Undervisningen finder sted i 1. og 2. semester, i alt 60 lektioner samt 3 friluftsture hver med et omfang på 2-4 døgn.

Undervisningens indhold:
Undervisningen tager overvejende udgangspunkt i dansk friluftslivstradition.

Der lægges vægt på at arbejde med sammenhængende forløb i naturen.

Erfaringsdannelsen sker gennem aktiviteter, der betragtes ud fra fem overordnede ( integrerede ) begreber:

  • Natur ( - syn)
  • Risiko ( - begreber )
  • Teknikker
  • Samarbejde
  • Fysisk præstation

Undervisningen omfatter turplanlægning, basisfriluftsliv, kano- og kajakroning, vandring, cykling, klatring, og orienteringsidræt.

Teoridelen kobles hovedsageligt sammen med den praktiske undervisning. Den øvrige teoridel koordineres med undervisningen i humanistisk- og samfundsvidenskabelig idrætsteori.

Evaluering:
Intern prøve som bedømmes bestået/ ikke bestået på baggrund af viden og færdigheder.

Der er mødepligt. Følgende minimumsprøver skal beståes:

  • Kajakprøve
  • Kanoprøve ( herunder tur med flere overnatninger )
  • Orienteringsløb

Bemærkninger:
Den studerende afholder selv udgifter til personlig beklædning samt sovepose og liggeunderlag.

På ture opkræves den studerende et dagkostbeløb.