Guide til hjemmeopgave

STADS kører igen

STADS kører igen planmæssigt, og du kan nu tilmelde dig forårets undervisning og eksamen. Fristen for tilmelding er torsdag den 7. november kl. 23.59.

Hvad er en hjemmeopgave?

En skriftlig eksamen som hjemmeopgave dækker over:

  • frie skriftlige opgaver
  • bundne skriftlige opgaver
  • projekter/skriftlige opgaver med efterfølgende mundtligt forsvar
  • bachelorprojekter og specialer

I forbindelse med skriftlige hjemmeopgaver, bruger vi eksamenssystemet WISEflow.

Læs mere om WISEflow her.

Har du spørgsmål vedr. WISEflow, kontakt:

Hvis du har spørgsmål vedr. din eksamen, kontakt:

Før din eksamen

Senest en uge inden eksamen starter, får du en mail i din au-mailboks om, at din eksamen er klar i WISEflow.

På WISEflow kan du se forskellige informationer om din eksamen, fx:

  • afleveringsfrist
  • hvem din eksaminator og censor er

Log på WISEflow og find information om din eksamen.

Under din eksamen

Hjælpemidler

Når din eksamen er en skriftlig hjemmeopgave, må du som udgangspunkt bruge alle hjælpemidler. Se nærmere om hjælpemidler på kursets side i kursuskataloget. Det er naturligvis vigtigt, at du selv formulerer og skriver din opgave. 


Hjælp til din proces

Du kan finde gode tips til opgaveskrivning på Studypedia


Hvis noget går galt

Hvis noget går galt undervejs, og du ikke kan gøre din eksamen færdig til tiden, kan du muligvis søge om en dispensation.

Sådan afleverer du din eksamen

Frist for aflevering

I din eksamensplan kan du se afleveringsfristen for din besvarelse.

For at din besvarelse kan godkendes, skal den være afleveret inden afleveringstidspunktet for din eksamen. Derfor er det en god idé at være i god tid med din aflevering, så eventuelle uforudsete problemer kan håndteres inden afleveringsfristen.

Eksamenssystemet lukker ned præcist ved afleveringsfristen, og det er uret i WISEflow, der er styrende. Hvis afleveringsfristen er kl. 12.00, så skal du uploade din besvarelse inden kl. 12.00.


Tjek at du har fået en kvittering

Når du har afleveret modtager du en e-mail med en kvittering på, at din aflevering er afleveret rettidigt. Derudover vil du kunne se en kvittering, når du har trykket "Aflever". Husk at tjekke din kvittering for at være sikker på, at du har afleveret korrekt.

Sådan afleverer I som gruppe i WISEflow

Sådan gør du, hvis du skal til eksamen som gruppe.  


Lav gruppen i WISEflow

  1. Hvis flowet er sat op til gruppeaflevering skal du vælge "Opret gruppe" når du logger på WISEflow.
  2. Skriv et gruppenavn i øverste felt "Gruppenavn"
  3. Vælg de øvrige medlemmer på listen 
  4. Når du har valgt alle gruppemedlemmer skal du klikke på "Opret gruppe"

    Læs mere om gruppedannelse i WISEflow

Acceptér invitation i WISEflow

Dine medstuderende, som du har tilføjet til gruppen, skal nu acceptere invitationen. 

Det foregår også i WISEflow. Her kan de se gruppeinvitationen under det valgte flow.   


Sådan afleverer I opgaven

Når I sender jeres opgave i WISEflow, er det kun én af gruppens medlemmer, der skal uploade og aflevere opgaven og eventuelle bilag.

Resten af gruppens medlemmer skal blot sikre sig, at de er en del af gruppen ved at acceptere gruppeinvitationen.  

Efter din eksamen

Efter du har afleveret din eksamen, får du en kvittering i din AU-mail. På kvitteringssiden kan du se din besvarelse. 


Hvornår får jeg karakter?

Så snart din karakter er tastet i eksamenssystemet, vil du kunne se den enten ved at logge på mitstudie.au.dk eller ved at logge på STADS. Din karakter bliver tastet senest på den dag, hvor fristen for bedømmelse er fastsat til. 


Kan jeg få feedback på min eksamen?

Du har ikke krav på at få feedback på din eksamen. 

Men du altid meget velkommen til at kontakte den kursusansvarlige for at høre, om der er mulighed for at få feedback. Du finder navn og kontaktoplysninger på kursusansvarlig i kursuskataloget.