Studiekontrakter

Hvad er en studiekontrakt?

Studiekontrakten er en oversigt over dit studieprogram - altså over de kurser, som du planlægger at følge i dit studie. Den skal sammensættes individuelt og under vejledning, og den skal godkendes af din uddannelsesansvarlige. Kontrakten er dermed en faglig godkendelse af, at din specifikke kursussammensætning kan udgøre en uddannelse inden for dit område.

Når kontrakten er blevet godkendt af din uddannelsesansvarlige, er den obligatorisk, og du må derfor kun tilmelde dig de kurser, der indgår i kontrakten. Kontrakten og dermed kursussammensætningen kan godt ændres, men ændringerne skal godkendes af din uddannelsesansvarlige, inden du tilmelder dig kurser.

Har du allerede brugt forsøg i et kursus, skal du søge en dispensation i studienævnet om at udskifte det. Læs mere i menuen under Studievejledning -> Dispensationer. 


Husk, at du skal opdatere og have godkendt din kontrakt hver gang, du laver ændringer i dit studieprogram.

Du kan ikke afslutte din uddannelse uden en opdateret og godkendt kontrakt.

Du finder kontraktgeneratoren her. 

NB: At kurserne er godkendt i din studiekontrakt betyder ikke, at du automatisk bliver tilmeldt

- det skal du selv sørge for via mitstudie.au.dk, når der er åbent for kursustilmelding. 

Hvordan laver du en studiekontrakt?

  • Du logger ind med samme brugernavn og password, som du anvender på mitstudie.au.dk.

Du skal være opmærksom på, når du bruger generatoren, at du skal udpege de kurser, du har fået merit for. Derudover skal du angive, hvilke af de manglende obligatoriske kurser, du vil få meriteret ind udefra.

Adgang til Kontraktgeneratoren

Per marts 2024 kræver adgang til Kontraktgeneratoren en sikker internetforbindelse.  

Du skal derfor sørge for enten at:   

  • Logge ind mens du er på AU’s netværk Eduroam  
  • Hent og aktiver AU’s VPN   

Du kan finde vejledning og link til download af VPN her.   

Hvis du oplever problemer med Kontraktgeneratoren, kan du kontakte Kontrakt Generator-supporten via: kontraktgenerator.nat-tech@au.dk

Bachelorkontrakt

Du skal lave en bachelorkontrakt, inden du første gang skal tilmelde dig til et ikke-obligatorisk kursus på dit studium.

Udarbejdelse af din bachelorkontrakt skal ske under vejledning, og du skal derfor kontakte din uddannelsesansvarlige og få den nødvendige vejledning, inden du udfylder en kontrakt.

Din bachelorkontrakt skal (så vidt muligt) afleveres senest:  

  • 1. november – hvis de første valgfrie kurser ligger i foråret
  • 1. maj – hvis de første valgfrie kurser ligger i efteråret

Kandidatkontrakt

Du skal have godkendt en kandidatkontrakt, inden du starter på uddannelsen.
Orientering om kandidatkontrakt og godkendelse sker i forbindelse med velkomstarrangementet. 

Har du en bachelor fra et andet universitet, eller har du være udmeldt fra studiet må du dog vente med at lave en kontrakt, til du er blevet optaget på kandidaten, da du ikke kan logge ind på kontraktgeneratoren inden optagelse.

Udarbejdelse af din kandidatkontrakt skal ske under vejledning, og du skal derfor kontakte din uddannelsesansvarlige og få den nødvendige vejledning, inden du udfylder en kontrakt.

Din kandidatkontrakt skal (så vidt muligt) afleveres senest:

  • 1. november (hvis du planlægger at starte på kandidatstudiet det kommende forår)
  • 1. maj (hvis du planlægger at starte på kandidatstudiet det kommende efterår, og hvis du tilmeldes kurser i henhold til den normerede studieplan)

NB: At en kandidatkontrakt er godkendt, betyder ikke, at man automatisk er optaget på studiet. Optagelse på kandidatstudiet skal søges separat.
Du kan læse mere om, hvordan du søger om optagelse på en kandidatuddannelse her.

Du finder en vejledning i, hvordan du udfylder kandidatkontrakten her:

Kontakt

Spørgsmål skal sendes fra din AU-mail til
Studieservice.Nat-Tech@au.dk