Semesterstart

Velkommen til forårssemesteret 2026 🙌

Her finder du alt, hvad du skal bruge for at komme godt fra start på dit semester – uanset om du er ny studerende eller godt i gang med folkesundhedsvidenskab.

Vælg det semester, du skal starte på, og se, om der er nogle særlige ting, du skal være opmærksom på til det kommende semester. 

Er du i tvivl om noget, eller har du spørgsmål eller kommentarer er du altid velkommen til at kontakte enten studieservice eller studievejledningen

Bachelor

2. semester

Velkommen til 2. semester af bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab!
 

Helt nye fag

På dit 2. semester af studiet bliver du præsenteret for nye fag, som ikke ligner dem, du har været igennem på 1. semester.

Som du måske allerede har fornemmet, går en del af bacheloren med, at du bliver indført i de mange forskellige facetter af den rige og komplekse faglighed, som udgør folkesundhedsvidenskab.

Det kan måske føles som om, du starter helt forfra, men fat mod! Når du er længere i uddannelsen, vil du bedre kunne se sammenhængene.
 

Nye studiegrupper

På 2. semester bliver I igen inddelt i nye studiegrupper. I får tilsendt et spørgskema på jeres au-mail, som I skal udfylde for at blive fordelt i nye studiegrupper. Skemaet svarer til det, som I udfyldte i starten af 1. semester. 

I de fleste gruppesamarbejder er der både frustrationer og glæder. Hvis I har brug for sparring eller måske endda har problemer i studiegruppen, så har I mulighed for at booke én af vores erfarne trivselsvejledere i studievejledningen.

Der er også mange gode råd online. 

Fx kan du få gode råd om samarbejdet på Studypedia
 

Tilbud om lektiecafe (Epicenter)

På 2. semester skal I have faget Epidemiologi og Biostatistik. Faget introducerer til en bred vifte af begreber og beregninger, og det kan være godt at få lidt ekstra hjælp til den slags. Derfor holdes der en lektiecafé, med det passende navn "Epicenter" som et ekstra tilbud på dette semester.

På Epicenter kommer der ældre studerende, som selv har haft faget, og de står klar med en hjælpende hånd og kan give råd og sparring

Du finder mere info om Epicenter på Brightspace og i dit skema på mitstudie.au.dk
 

Glem ikke undervisningstilmelding

En vigtig frist på dette semester er undervisningstilmeldingen, som kommer midt i hvert semester. 

Du tilmelder dig næste semester (3. semester) fra 1.-5. maj.

Læs mere om tilmelding

4. semester

Du er nu halvvejs igennem bacheloren i folkesundhedsvidenskab!

På dit 4. semester har du kurserne: Statistik, Sundhedsfremme og forebyggelse og Rehabilitering. Fælles for kurserne på dette semester er, at der er en del gruppearbejde i løbet af semesteret.

Hvor skal I sidde og arbejde? Få overblik over læsepladser og grupperum 
 

Tid til mere?

Måske er du kommet til et punkt i dit studieliv, hvor du har lyst til at udforske andre dele af studielivet end den, der foregår i undervisningen. Det kan være der er en forening, som lige er noget for dig?

Find en oversigt over foreninger på Health - her kan du også læse tips til, hvordan du selv starter en forening.

Studenterforeninger på Health
 

Behov for sparring?

Selvom du har klaret 3. semestre på bacheloren, så kan det stadig godt være, at du er i tvivl om nogle ting i dit studieliv.

Måske du gør dig nogle tanker om gruppearbejde, om dine studievaner, måske om fremtiden?

Tag gerne fat i studievejledningen, hvor du har mulighed for at snakke om stort og småt.

Du kan læse mere om de forskellige tilbud fra studievejledningen her

 

6. semester

Velkommen til 6. semester på folkesundhedsvidenskab! Dette semester er igen lidt anderledes, end hvad du har været vant til på dit studieforløb hidtil.
 

Bachelorprojekt - få styr på processen

Du skal i gang med at skrive bachelorprojekt, hvor du får mulighed i at fordybe dig i et spændende emne.  

For de fleste er det fedt med fordybelse, men også udfordrende, for hvordan holder man lige styr på alle sine tanker og tekster? Det er en god idé at gøre sig sine egne erfaringer - men også at søge hjælp, når du har brug for det. 

Find gode råd om opgaveskrivning på Studypedia

Sideløbende med bachelorprojektet har du også faget Sundhedskommunikation.
 

Søg kandidatuddannelse senest 1. marts

Der nærmer sig en anden vigtig frist. Du skal nemlig forholde dig til, om du vil læse videre på en kandidatuddannelse efter sommerferien - og du skal huske at søge.

Fristen er d. 1. marts, hvis du vil søge en kandidatuddannelse i Danmark. 

Læs om ansøgning til kandidat på AU's hjemmeside

Studievejledningen kommer også forbi i løbet af februar og giver jer en introduktion til, hvordan kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab på Aarhus Universitet kan se ud.

Du kan også selv læse om dine muligheder her på studieportalen.
 

Tilmeld dig kurser på kandidaten

Hvis du planlægger at starte på kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab efter sommerferien, så husk at tilmelde dig til kurserne på 1. semester KA. Du tilmelder dig fra 1.-5. maj. 

Læs mere om tilmelding.
 

Tvivl og tanker om fremtiden

Det kan være, at du er i tvivl om, hvad du skal i fremtiden. Fremtiden kan for nogen være præget af usikkerheder, og det kan være godt at få talt igennem.

Du er altid velkommen til at kontakte studievejledningen - uanset om det gælder mindre spørgsmål om fx en tidsfrist, eller om det handler om dine fremtidige muligheder på studiet.

Find studievejledningens træffetider eller book tid til en samtale på studieportalen

Kandidat

2. semester

Velkommen til 2. semester på kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Dette semester vil I være fordelt på lidt forskellige hold, da nogle af jer har valgt den kvalitative fagpakke, og andre har valgt den kvantitative fagpakke. 

Du har allerede valgt dig lidt ind på et spor, da du tilmeldte dig undervisningen sidste semester. Men du kan stadig nå at lade dig inspirere af de eksempler på studieforløb, vi har på studieportalen

Eksempler på studieforløb
 

Kvalitative fagpakke

Hvis du primært beskæftiger dig med den kvalitative fagpakke, vil du dette semester opleve de obligatoriske fag: 

Hvis du skal i praktik eller lave selvstændig opgave på 3. semester

Hvis du gerne vil skrive en selvstændig opgave eller i praktik til efteråret på dit 3. semester, er det vigtigt, at du overholder fristerne for forhåndsgodkendelse. 

Læs om praktik her

Læs om selvstændig opgave her
 

Kvantitativ fagpakke

Hvis du primært beskæftiger dig med den kvantitative fagpakke, kan du dette semester opleve en høj grad af valgfrihed. Det kan være du er på udveksling, i praktik eller har nogle spændende valgfag på enten AU eller andre uddannelsesinstitutioner. 

Selvom du måske er "ude af huset", er du selvfølgelig stadig altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp eller sparring. 

Kontakt Health Studieservice eller Studievejledningen

60 ECTS-speciale

Vil du skrive 60 ECTS-speciale? Så skal du tilmelde dig dette inden 1. april. Læs mere om muligheden for 60 ECTS-speciale.

Når du skal skrive speciale, kan du søge om en specialesplads på et specialekontor. 

Søg specialeplads her

Karrieretilbud til dig

På en måde er der lang tid tilbage, og på en måde er du færdiguddannet lige om lidt! Det er forskelligt, hvor meget tankerne om job og karriere fylder hos jer studerende. Måske fylder det meget hos dig?

Vi har nogle gode tilbud, som du kan gøre brug af i dette semester:

4. semester

Velkommen til 4. semester på kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab, hvor du afslutter din uddannelse med at skrive dit helt eget speciale - evt. i samarbejde med en medstuderende.

Når du består dit speciale, får du den mundrette titel som cand.scient.san.publ!
 

Specialeworkshop

Men først skal specialet jo lige skrives. Det kan godt være, at du gennem din studietid har skrevet en del opgaver, men ingen har helt samme format som dit speciale.

Studievejledningen tilbyder en workshop om planlægning, overblik og motivation, hvor du arbejder med dit eget projekt. Kom og vær med sammen med alle de andre på dit studie, der lige nu er i samme båd. 

Specialeworkshop d. 4. februar

Læs generelt om specialeprocessen på studieportalen
 

Tilmelding til dimission

Når du bliver færdiguddannet, vil vi rigtig gerne fejre den store milepæl med dig. Husk derfor at tilmelde dig dimissionen.

Find tid, sted og tilmelding til dimissionen på studieportalen
 

Alumnenetværk

Når du er færdiguddannelt kandidat fra Aarhus Universitet, har du lov til at melde dig ind i AU's alumnenetværk.

På den måde får du mulighed for netværke med andre alumner, deltage i events og bidrage med viden fra din studietid til universitetet.

Du kan læse mere om alumneforeningen på AU's hjemmeside


Karrieretilbud til dig

Sammen med specialet kommer ofte endnu flere tanker om, hvad der skal ske, når du er færdiguddannet. Det er kun naturligt, og det kan være rigtig godt at få sparring på dine overvejelser. 

Vi har nogle gode tilbud, som du kan gøre brug af i dette semester: