Bachelorprojekt

Om bachelorprojektet

Du skal skrive et bachelorprojekt som en del af din uddannelse. Her skal du selv vælge en faglig problemstilling, som du vil arbejde med. 

Bachelorprojektet kan du skrive alene eller i grupper på op til tre personer.

Læs om læringsmål og krav til bachelorprojektet i kursuskataloget

Her på siden finder du en praktisk vejledning til dit bachelorprojekt.

1. Tilmeld dig bachelorprojektet semesteret inden du skal skrive det

Tilmelding til bachelorprojektet foregår via STADS i perioden 1.-5. november (for foråret med eksamen sommer) eller 1.-5. maj (for efteråret med eksamen vinter)

  • Hvis du er 1-faglig skriver du dit bachelorprojekt på 6. semester - i foråret
  • Hvis du er 2-faglig, dvs, har tilvalg, skriver du dit bachelorprojekt på 5. semester - i efteråret

 

2. Find på et emne og find en vejleder

Find et emne

Du skal selv finde et emne, som du vil arbejde med. Inden for det emne skal du så formulere en problemstilling, som du undersøger med dit projekt. 

Du kan overveje dine faglige interesser - skal projektet fx være humanistisk, naturvidenskabeligt eller samfundsvidenskabeligt funderet?

Tænk over, hvad du har mødt i uddannelsen indtil videre. Er der noget, du kunne have lyst til at udforske mere, eller noget, der undrer dig?


Frist for foreløbig problemstilling

Senest 1. marts/1. oktober udfylde en formular, hvor du beskriver den foreløbige problemstilling. Den bruger vi i studieadministrationen, når vi skal finde en censor til din eksamen. 

Formular til bachelorprojektet

Hvis du skriver bachelorprojekt i en gruppe, skal alle gruppens medlemmer hver især udfylde formularen.

Vejleder til dit projekt

Som udgangspunkt skal du selv finde en vejleder og lave en aftale. Du kontakter selv en underviser, som du tænker kunne være en god vejleder for dit projekt.
Se liste over vejledere.

Har du problemer med at finde en vejleder, så kontakt kursusleder Kristian Raun Thomsen med informationer om projektet. Så finder Kristian den underviser, der fagligt set passer bedst.

Du kontakter Kristian på thomsen@ph.au.dk

3. Undervejs mens du skriver bachelorprojekt

Når du er i gang med dit projekt, er det en god idé ofte at orientere dig i de krav og læringsmål, der er for bachelorprojektet. 

Læs kravene til bachelorprojektet i kursuskataloget


Din rolle og vejleders rolle

Det er dig, som har initiativet og ansvaret for opgaven. Hvis du vurderer, at det er hensigtsmæssigt for din arbejdsproces, kan du tidligt i forløbet præsentere et udkast til arbejds- og tidsplan for vejlederen, så I sammen kan fastsætte vejledermøderne.

Vejlederen forbereder sig som regel til møderne med dig ved at læse uddrag af din tekst. Det kunne fx være en introduktion eller et analyseafsnit. Det er også en god idé at sende en dagsorden eller de spørgsmål, som du måtte have. 


Hvor meget vejledning?

Du har 15 timers vejledning, når du skriver bachelorprojekt. 

De 15 timer skal vejlederen bruge på løbende forberedelse til vejledningsmøder, selve vejledningsmøderne, læsning af dit færdige projekt, og til slut bedømmelse og feedback.

Du og din vejlederer aftaler sammen forløbet, og hvornår I skal mødes.


Støtte og tips til din proces

Du kan få inspiration og støtte til din skriveproces på Studypedia. Der er en lang række gode idéer til, hvordan du griber studielivet an, herunder opgaveskrivning. litteratursøgning og mundtlige eksamener. 

Studypedia om opgaveskrivning

4. Aflevering og eksamen

Du afleverer bachelorprojektet på en fastsat dato i enten december/januar eller maj/juni. Du finder datoen i eksamensplanen for semesteret.

Du afleverer opgaven i  WISEflow.


Formalia for opgaven

Et bachelorprojekt er det, man kalder for en skriftlig hjemmeopgave. På vores eksamensguide for skriftlige hjemmeopgaver kan du læse om b.la. omfang og anslag, citater og litteraturhenvisning.   

Se eksamensguide for skriftlige opgaver på idrætsvidenskab


Mundtlig eksamen

Du afslutter dit bachelorprojekt ved at gå til en individuel mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i din opgave.

Den mundtlige eksamen er som regel i uge 26 i forårssemesteret og i uge 5 i efterårssemesteret. 

Den endelige plan for mundtlig eksamen finder du i WISEflow, så snart den er klar. 

Bøger om opgaveskrivning

I AU Studypedia kan du læse mere generelt om opgaveskrivning på universitetet.

Download hæftet Opgaveskrivning - En vejledning i udarbejdelse af akademiske opgaver af Carsten Høy og Jan Kahr Sørensen

Se Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensens Opgaveskrivning på de videregående uddannelser - en læreRbog.

Når du samarbejder med en virksomhed, kan du ofte blive mødt med et krav om fortrolighed. Læs mere om AU's retningslinier for fortrolighed ved erhvervssamarbejde her.

Frister

Tilmelding til bachelorprojekt
 

  • 1.- 5. november - hvis du skriver i foråret

  • 1.- 5. maj - hvis du skriver i efteråret 


Frist for foreløbig problemstilling
 

  • 1. marts - hvis du skriver i foråret
  • 1. oktober - hvis du skriver i efteråret