Som en del af din uddannelse på idrætsvidenskab har du mulighed for at tage et tilvalg.
Hvis du har tilvalg uddanner du dig i et ekstra fag som en del af din bachelor, og du kan vælge at fortsætte med dit tilvalg på kandidaten også.
Hvis du vælger tilvalg, vil du tilbringe en del af din studietid på det andet fag, hvor du følges med de studerende, som læser der, og andre tilvalgsstuderende.
Du kan læse meget mere om dine tilvalgsmuligheder, opbygning, ansøgningsfrister og generelle regler på tilvalg.au.dk
I princippet kan du søge ind på alle de fag på Aarhus Universitet, der udbyder tilvalg.
Du skal dog være opmærksom på, at de har forskellige adgangskrav, ligesom der var adgangskrav dengang, du søgte ind på idrætsvidenskab.
Desuden er der nogle tilvalg, der har begrænsede pladser, så du kan ikke være 100 % sikker på at blive optaget på det tilvalg, du søger.
Du har mulighed for at søge op til 4 prioriteter, i tilfælde af at du ikke bliver optaget på dit førstevalg.
Du skal søge ind på dit tilvalg, ligesom dengang du søgte ind på din bachelor.
Det foregår i ansøgningssystemet "DANS".
Du skal dokumentere, at du lever op til adgangskravene for det tilvalg, du søger ind på - som regel ved at du sender dit eksamensbevis fra din studentereksamen med.
Hvis du gerne vil have mulighed for at blive gymnasielærer, skal du kombinere idrætsvidenskab med et andet fag, som også er en del af gymnasiets fagrække.
Hvis du skal opnå gymnasielærerkompetence skal du have dit tilvalg på både bachelor og kandidat.
I nogle tilfælde vil du skulle udvide din kandidat med et ekstra semester på tilvalg, for at sikre, at du har tilstrækkeligt med viden og kompetencer inden for dit tilvalgsfag.
Læs mere om at blive gymnasielærer og se en oversigt over de gymnasierettede tilvalgsfag
Som en del af dine valgfag på kandidaten har du mulighed for at vælge at komme i praktik i gymnasiet.
Du kan fortsætte med tilvalg på kandidaten, hvis det fag du har valgt, er et der undervises i på gymnasierne. Du kan se på oversigten over tilvalg, hvilke af dem, som også udbydes på kandidaten.
Du kan ikke blive optaget på tilvalg på kandidaten, hvis du ikke har haft det på bacheloren også.
Du også vælge at nøjes med tilvalg på bachelor, og tage en kandidat i idrætsvidenskab uden tilvalg, og blive 1-faglig kandidat.