Valgfag på kandidaten

Kort om valgfag

På din kandidat har du mulighed for at forme din uddannelse med de valgfag, du vælger. Alt efter hvilken linje, du er på, om du har tilvalg, eller om du fx skal i praktik, skal du have flere eller færre valgfag.

Hvis du bruger nogle af dine ECTS på praktik eller selvvalgt projektopgave, skal du have tilsvarende færre valgfag.


Hvad kan man vælge?

Når du skal vælge dine valgfag, har du disse muligheder:

  • Vælg dine valgfag fra valgfagsudbuddet her på siden
  • Søg om at tage et valgfag fra en anden uddannelse eller et andet universitet
  • Vælg et kursus på AU Summer University

Start i god tid, hvis du vil tage kurser fra en anden uddannelse eller et andet universitet. Det kan tage lidt tid at få godkendelser. 
 

Hvordan foregår det?

Her på siden kan du læse om, hvordan du prioriterer, når du skal tilmelde dig valgfag, og de forskellige muligheder du har for at sammensætte dine valgfag.

Valgfagsudbud efterår 2026

Linjer
1. Hum-Fys. 2. Hum-Samf. 3. To-faglig 4. Tilvalg på idrætsvidenskab
Udbyder Valgfag ECTS Kan vælges af
Idrætsvidenskab Praktik som gymnasielærer 5

- Alle

Idrætsvidenskab Selvvalgt projektopgave 5/10

- Alle

Idrætsvidenskab Erhvervsrettet projektforløb i Idræt 15/20

- Alle

Idrætsvidenskab Sport and globalization 10

- Alle

Idrætsvidenskab Numerisk biomekanik 10

- Alle

Idrætsvidenskab Krop, medicin og sundhed 10

- Alle
- Obligatorisk på Hum.-Samf.

Idrætsvidenskab Kropskultur 10

- Alle
- Obligatorisk på Hum.-Samf.

Idrætsvidenskab Physiology of strength training 10

- Alle
- Obligatorisk på Hum.-Fys.

Idrætsvidenskab Træning og sundhed 10

- Alle
- Obligatorisk på Hum.-Fys.

Sundhedsvidenskab Videregående epidemiologi 5

- Alle undtagen tilvalg

Folkesundhedsvidenskab

Projektledelse og sundhed (eng.) 10

- Alle

Folkesundhedsvidenskab Abduktive tekstanalyser  10 - Alle

Valgfagsudbud forår 2026

Linjer
1. Hum-Fys. 2. Hum-Samf. 3. To-faglig 4. Tilvalg på idrætsvidenskab
Udbyder Valgfag ECTS Kan vælges af
Idræt (KA) Praktik som gymnasielærer 5 - Alle
Idræt (KA) Selvvalgt projektopgave (5)

Selvvalgt projektopgave (10) 
5/10 - Alle
Idræt (KA) Erhvervsrettet projektforløb (15)

Erhvervsrettet projektforløb (20)
 
15/20 - Alle
Idræt (KA) Fodboldvidenskab 10 - Alle
Idræt (KA) Molekylær muskelbiologi 5 - Alle
Idræt (KA) Muskelfysiologi 10 - Alle
Idræt (KA) Sport og etik 10 - Alle
Idræt (KA) Kvalitative metoder og projektdesign 10 - Alle
- Obligatorisk på Hum. Samf.
Sundhedsfaglig kandidat Statistik 10 - Alle
- Obligatorisk på Hum. Fys.
Folkesundhedsvidenskab (KA) Projektledelse og sundhed 10 - Alle
Idræt (BA) Atletik og bevægelsesoptimering (5 ECTS) 5 - 4. Tilvalg
Idræt (BA) Idrætsskader (5 ECTS) 5 - 4. Tilvalg
Idræt (BA) Fysisk træning og træningsplanlægning (10 ECTS) 10 - 4. Tilvalg
Idræt (BA) Kost, helbred og præstation (10 ECTS) 10 - 4. Tilvalg
Idræt (BA) Undervisning og formidling (10 ECTS) 10 - 4. Tilvalg

Sådan prioriterer du valgfag, når du tilmelder dig

Vælg først dine 1. prioriteter

Når du skal tilmelde dig valgfag, skal du angive, hvilke valgfag, du helst vil have og hvor mange ECTS, du samlet set vil tilmeldes. 

Du skal derfor sætte 1. prioritet på den gruppe af valgfag, du vil have dit kommende semester. 

  • Du skal altså vælge 1. prioriteter, svarende til det antal ECTS-point, der er af valgfag på dit semester. 
  • Når du prioriterer, sætter du et 1-tal ud for den gruppe af valgfag, du helst vil følge.
     

Du skal også prioritere resten af valgfagene

Når du har sat nummer 1 ved den gruppe af valgfag, som du helst vil følge, skal du prioritere resten. Her skal du prioritere dem enkeltvis, så de følgende valgfag får 2. prioritet, 3. prioritet osv. 

På den måde kan vi se, hvilket valgfag du helst vil have, hvis der er en af dine 1. prioriteter, som du ikke får. 


Eksempel

Her kommer et eksempel: Du går på 3. semester og skal have valgfag på dit kommende 4. semester, for i alt 15 ECTS-point. Du vil gerne have valgfagene: Kost, helbred og præsentation (10 ECTS) og Idrætsskader (5 ECTS). Når du prioriterer, sætter du derfor et 1-tal ud for netop de to fag og ikke andre.

  • Du prioriterer derefter de andre valgfag i tilfælde af, at der ikke er plads på de valgfag, du ønsker
  • Dine andre prioriteringer markerer du med 2, 3, 4, 5 osv.
     

Eksempel på valgfagstilmelding

Idrætsskader (5 ECTS)

1

Kost, helbred og præstation (10 ECTS)

1

Sport and exercise psychology (10 ECTS)

2

Undervisning og formidling (10 ECTS)

3

Entreprenørskab i idræt (5 ECTS)

4

Fysisk træning og træningsplanlægning (10 ECTS)

5

Undgå undervisning og eksamener der overlapper

Du skal være opmærksom på ikke at blive tilmeldt kurser, hvor undervisningen og/eller eksamen ligger på samme tid. 
Det er særligt vigtigt, hvis du tager kurser på forskellige uddannelser eller semestre.

Du kan se, hvornår undervisningen ligger på https://timetable.au.dk/ og du kan se, hvornår der er eksamen, i eksamensplanerne. 


Hvis du skal skrive selvvalgt projektopgave

Hvis du skriver selvvalgt projektopgave, finder du selv dit emne. Du skal også selv lave en aftale med en vejleder for din projektopgave.

I starten af det semester, hvor du skal skrive selvvalgt projektopgave, holder den kursusansvarlige et kort seminar om projektopgaven. 

På seminaret får du bl.a.: 

  • info om, hvordan formatet for opgaven skal se ud
  • oversigt over mulige vejledere, du kan kontakte, hvis du ikke allerede har lavet en aftale med en vejleder. 
  • mulighed for at stille spørgsmål.

Undervejs arbejder du selvstændigt med dit projekt og aftaler vejledning med din vejleder.

Læs mere om selvvalgt projektopgave i kursuskataloget
 

Udfyld formular med info om vejleder

Når du har lavet en aftale med en vejleder, skal du give Health Studieservice besked. Det gør du ved udfylde formularen herunder og sende den til os. 

Formular - selvvalgt projektopgave


Frister

  • Skriver du selvvalgt projektopgave om efteråret skal du sende formularen til os senest 5. nov.
  • Skriver du selvvalgt projektopgave om foråret skal du sende formularen til os senest 5. maj.

Gymnasielærerpraktik som valgfag 5 ECTS

Du kan vælge gymnasielærerpraktik som et af dine valgfag. 

Det gør du ved at prioritere det inde i din tilmelding i STADS sammen med dine andre tilmeldinger. 

Gymnasielærerpraktik koordineres centralt på AU for alle de uddannelser, der kan give gymnasielærerkompetence. Du vil blive kontaktet af koordinatoren omkring det videre forløb, hvis du får tildelt en plads.

Du skal derfor ikke selv opsøge et gymnasium og lave aftale om praktik.

Du må dog godt, hvis du gerne vil i praktik på et bestemt gymnasium, men kun hvis det er et gymnasium, som AU ikke allerede har en aftale med. 

Læs mere om gymnasielærerpraktik

Læs på kursussiden for gymnasielærerpraktik på idrætsvidenskab


Valgfag på en anden uddannelse på AU

Du har mulighed for at tage dit valgfag på en anden af AU's uddannelser, hvis det passer til din profil og faglighed. 

Det kræver, at du får en tilladelse fra studienævnet via en forhåndsgodkendelse


Hvis du tager valgfag fra andre uddannelser

Hvis du tager et valgfag fra en anden uddannelse, skal du huske at tjekke undervisningsplanerne.

På den måde kan du sikre dig, at du ikke bliver tilmeldt to kurser, der har undervisning samtidig.

Kurser, der udbydes af AU, kan du finde i timetable.
 

Sådan gør du 

  1. Find det kursus, du gerne vil meldes til. Det skal være på minimum 5 ECTS.
  2. Undersøg om kurset er relevant for din uddannelse.
  3. Tjek hvornår undervisningen ligger, så du undgår overlap med evt. andre kurser. Alle AU-kurser finder du på https://timetable.au.dk/schedule
  4. Søg forhåndsgodkendelse hos dit studienævn. Læs mere om at søge forhåndsgodkendelse her
  5. Nu skal du søge om plads på kurset.
    • Hvis det er en uddannelse, der hører til Health, søger du automatisk plads på kurset, når du søger forhåndsgodkendelse.
    • Hvis det er et kursus fra et andet fakultet på AU, skal du kontakte studieadministrationen dér, og høre hvordan du søger ind. 
  6. Søg optagelse hos det universitet, hvor kurset udbydes, og send forhåndsgodkendelsen med.


Kurset skal være relevant for din uddannelse

En god måde at undersøge det på er ved at sammenligne dit kursus med kompetenceprofilen for din uddannelse.

Se kompetenceprofilen i studieordningen for bacheloruddannelsen i idrætsvidenskab.

Udover at kurset skal være relevant for din uddannelse, skal det også adskille sig fra indholdet af de andre kurser, du tager på din uddannelse. Det er for at undgå, at du lærer det samme to gange.

Valgfag på et andet universitet

Du har mulighed for at tage dit valgfag på en andet universitet, hvis det passer til din profil og din faglighed.  

Det kræver, at du får en tilladelse fra studienævnet via en forhåndsgodkendelse


Hvis du tager valgfag fra et andet universitet

Hvis du tager et valgfag fra et andet universitet, skal du huske at tjekke undervisningsplanerne.

På den måde kan du sikre dig, at du ikke bliver tilmeldt et kursus, der har undervisning samtidig med dine kurser på AU. 

For at finde ud af, hvornår der er undervisning i det kursus, du gerne vil tage uden for AU, skal du kontakte det universitet, hvor kurset udbydes. 
 

Sådan gør du 

  1. Find det kursus, du gerne vil meldes til. Det skal være på minimum 5 ECTS.
  2. Undersøg om kurset er relevant for din uddannelse.
  3. Tjek hvornår undervisningen ligger, så du undgår overlap med evt. andre kurser.
  4. Undersøg hvordan du søger kurset. Det universitet, du søger ind på, vil sikkert gerne se en forhåndsgodkendelse fra AU, inden de kan optage dig.
  5. Søg forhåndsgodkendelse hos dit studienævn. Læs mere om at søge forhåndsgodkendelse her
  6. Søg optagelse hos det universitet, hvor kurset udbydes, og send forhåndsgodkendelsen med.
    I nogle tilfælde kan det godt lade sig gøre at eftersende din forhåndsgodkendelse, hvis ikke den når at blive færdigbehandlet inden ansøgningsfristen på det andet universitet. Spørg studieadministrationen på det universitet, hvor du søger ind. 


Kurset skal være relevant for din uddannelse

En god måde at undersøge det på er ved at sammenligne dit kursus med kompetenceprofilen for din uddannelse.

Se kompetenceprofilen i studieordningen for bacheloruddannelsen i idrætsvidenskab.

Udover at kurset skal være relevant for din uddannelse, skal det også adskille sig fra indholdet af de andre kurser, du tager på din uddannelse. Det er for at undgå, at du lærer det samme to gange.

Undgå undervisning og eksamener der overlapper

Du skal være opmærksom på ikke at blive tilmeldt kurser, hvor undervisningen og/eller eksamen ligger på samme tid. 
Det er særligt vigtigt, hvis du tager kurser på forskellige uddannelser eller semestre.

Du kan se, hvornår undervisningen ligger på https://timetable.au.dk/ og du kan se, hvornår der er eksamen, i eksamensplanerne. 

Valgfag på Summer University

Du kan tage fag på Summer University som valgfag, hvis de er eller bliver godkendt til din uddannelse.

Vær opmærksom på, at der er særlige tilmeldingsfrister for Summer University-kurser. 

Læs mere om tilmelding til Summer University her

Tilmeldingsperiode og frister

Tilmelding til valgfag: 
 

  • 1. maj - 5. maj (valgfag i efteråret)

  • 1. nov. - 5. nov. (valgfag i foråret)


Ansøgning om forhåndsgodkendelse på kurser uden for idrætsvidenskab:

  • 1. april for kurser i efteråret
  • 1. oktober for kurser i foråret

 

Selvvalgt projektopgave:
 

  • udfyld formular senest 5. maj (hvis du skriver om foråret) 
  • udfyld formular senest 5. nov. (hvis du skriver om efteråret)