Her finder du alt, hvad du skal bruge for at komme godt fra start på dit semester – uanset om du er ny studerende på odontologi eller godt i gang med din uddannelse.
Vælg det semester, du skal starte på, og se, om der er nogle særlige ting, du skal være opmærksom på til det kommende semester.
Er du i tvivl om noget - så tag fat Health Studieservice.
For mange vil 1. semester opleves som en hektisk start, men heldigvis byder 2. semester på lidt mere ro og tid til fordybelse (og fritid). Semesteret er fortsat mest præget af de teoretiske fag, men med faget “almen klinik” vil man skulle igennem enkelte kliniske øvelser og få trænet sine manuelle færdigheder gennem tandmorfologiske modelleringsøvelser (tandmorfologi = studiet om tændernes form)
Der vil fortsat være mulighed for at assistere de ældre studerende oppe på klinikken, og derved få et større indblik i det kliniske arbejde der venter en senere på studiet.