Studieportaler

Valgfag på kandidat

Valgfag på 3. semester kandidat

På 3. semester af din kandidatuddannelse skal du vælge valgfag. 

Du kan gøre det på lidt forskellige måder. Du kan:

  1. tage et af de valgfag, der udbydes af odontologi
  2. tage et Summer University-kursus, der er forhåndsgodkendt af dit studienævn
  3. søge om at tage et Summer University-kursus, der endnu ikke er forhåndsgodkendt af dit studienævn
  4. søge om at tage et kursus på en anden uddannelse på AU eller et andet universitet


Mulighed 1 og 2

De to første muligheder er de nemmeste, og de kræver blot at du tilmelder dig inden for de forskellige frister (1.-5. maj for odontologis egne valgfag og 15. marts for Summer University ) 


Mulighed 3 og 4

Mulighed 3 og 4 kræver mere af dig. De skal forhåndsgodkendes i dit studienævn, og det er vigtigt, at du starter i god tid med planlægningen, hvis du ønsker en af de muligheder. 

Mulighed 3 og 4 har du også mulighed for at tage i udlandet.

Du skal også være opmærksom på, at på andre uddannelser/universiteter kan der også være andre ansøgningsfrister.


Sådan tilmelder du dig valgfag fra valgfagspuljen

Du tilmelder dig dine valgfag via studieselvbetjeningen (STADS) i perioden 1. -5. november og 1.-5. maj. 
 

Sådan tilmelder du dig valgfag 

  1. Log på STADS 
  2. Under menuen undervisning vælger du “tilmeld” 
  3. Vælg de kurser, du ønsker at tilmelde dig 
  4. Vælg “Bekræft tilmelding” 
  5. Du er først tilmeldt, når du får et billede med overskriften “Registrering af tilmeldinger”.


Vær opmærksom på:

  • Tilmeldingen til både undervisning og eksamen er bindende når tilmeldingsperioden slutter
  • Hvis der er flere, som ønsker plads på det samme valgfag, end der er pladser til, trækker vi lod.
  • Det er en god idé at du prioriterer alle valgfagene, for på den måde kan vi stadig placere dig på et valgfag, hvis du ikke gennem en evt. lodtrækning får plads på dine øverste prioriteter. Du har ikke mindre chance for at få din topprioritet, selvom du prioriterer alle valgfagene

 
Tjek din tilmelding 

Det er en god idé, du lige dobbelttjekker, at du er korrekt tilmeldt.  

Sådan gør du:  

  1. Log på STADS 
  2. Vælg menuen “Undervisning” 
  3. Klik på “Vis til- og afmeldinger” 
  4. Tjek at du er tilmeldt de kurser, du ønsker. 

Valgfag på Summer University

Du kan tage fag på Summer University som valgfag. Vær opmærksom på, at der er særlige tilmeldingsfrister for Summer University-kurser. 

Godkendte summer uni-kurser på kandidatuddannelsen i Odontologi

Clinical Global Infectious Diseases

How to write and publish a research paper 

Immunotherapy

The Interdisciplinary Summer School on Cognitive Neuroscience

Challenging health inequities in the welfare state

Læs mere om Summer University

Du finder vejledning til, hvordan du tilmelder dig kurser på Summer University og en oversigt over de udbudte kurser på Summer University's hjemmeside.

Læs mere om tilmelding til Summer University her

Guide til valgfag på en anden uddannelse på AU

Du har mulighed for at tage dit valgfag på en anden af AU's uddannelser, hvis det passer ind i din profil og din faglighed.

Det kræver, at du får en tilladelse fra studienævnet via en forhåndsgodkendelse


Hvis du tager valgfag fra andre uddannelser

Hvis du tager et valgfag fra en anden uddannelse på AU, skal du huske at tjekke undervisningsplanerne.

På den måde kan du sikre dig, at du ikke bliver tilmeldt to kurser, der har undervisning samtidig.

Kurser, der udbydes af AU, kan du finde i timetable.
 

Sådan gør du 

  1. Find det kursus, du gerne vil meldes til. Det skal være på minimum 5 ECTS.
  2. Undersøg om kurset er relevant for din uddannelsen.
  3. Tjek hvornår undervisningen ligger, så du undgår overlap med evt. andre kurser. Alle AU-kurser finder du på https://timetable.au.dk/schedule
  4. Søg forhåndsgodkendelse hos dit studienævn. Læs mere om at søge forhåndsgodkendelse her
    • Hvis det er en uddannelse, der hører til Health, søger du automatisk plads på kurset, når du søger forhåndsgodkendelse.
  5. Hvis det er et kursus fra et andet fakultet på AU, skal du kontakte studieadministrationen dér, og høre hvordan du søger ind. Send din forhåndsgodkendelse med, når du søger. 


Kurset skal være relevant for din uddannelse

Kurset, du søger forhåndsgodkendelse til, skal være relevant for din uddannelse.

Udover at kurset skal være relevant for din uddannelse, skal det også adskille sig fra indholdet af de andre kurser, du tager på din uddannelse. Det er for at undgå, at du lærer det samme to gange.

Guide til valgfag på et andet universitet

Du har mulighed for at tage dit valgfag på et andet universitet, hvis det passer med din profil og faglighed. 

Det kræver, at du får en tilladelse fra studienævnet via en forhåndsgodkendelse


Hvis du tager valgfag fra andre uddannelser

Hvis du tager et valgfag fra et andet universitet, skal du huske at tjekke undervisningsplanerne.

På den måde kan du sikre dig, at du ikke bliver tilmeldt et kursus, der har undervisning samtidig med dine kurser på AU. 

For at finde ud af, hvornår der er undervisning i det kursus, du gerne vil tage uden for AU, skal du kontakte det universitet, hvor kurset udbydes. 
 

Sådan gør du 

  1. Find det kursus, du gerne vil meldes til. Det skal være på minimum 5 ECTS.
  2. Undersøg om kurset er relevant for din uddannelsen.
  3. Tjek hvornår undervisningen ligger, så du undgår overlap med evt. andre kurser.
  4. Undersøg hvordan du søger kurset. Det universitet, du søger ind på, vil sikkert gerne se en forhåndsgodkendelse fra AU, inden de kan optage dig.
  5. Søg forhåndsgodkendelse hos dit studienævn. Læs mere om at søge forhåndsgodkendelse her.
  6. Søg optagelse hos det universitet, hvor kurset udbydes, og send forhåndsgodkendelsen med.


Kurset skal være relevant for din uddannelse

Kurset, du søger forhåndsgodkendelse til, skal være relevant for din uddannelse.

Udover at kurset skal være relevant for din uddannelse, skal det også adskille sig fra indholdet af de andre kurser, du tager på din uddannelse. Det er for at undgå, at du lærer det samme to gange.

Tilmeldingsfrister

Valgfag i valgfagspulje

  • 1.- 5. maj


Summer University

  • 15. marts
     

Individuelt tilrettelagt valgfag

  • 15. februar
     

Projektorienteret forløb

  • 15. februar