Bachelor studiestart

Velkommen til Aarhus BSS
Jura

Velkommen til
Aarhus BSS

Jura


Velkommen til jurastudiet


Det første, du skal gøre efter du har modtaget dit optagelsesbrev, er at bekræfte din studieplads!




Her nedenfor finder du al relevant information i forbindelse med din studiestart og rusuge. Hold dig orienteret på denne side helt frem mod studiestart, da der kan ske ændringer i mødetid og program mv.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Kontakt

Få en virtuel intro

Du kan forberede dig på studiestarten gennem AU’s online studiestartsforløb, Study@AU, som bl.a. introducerer dig til digitale platforme, vejledning, support, dit studie og studielivet. 

Forløbet er delt op i moduler, som kan tages enkeltvist. Det samlede forløb tager ca. 2 timer. Du finder det i Brightspace fra midt august – under “Mine kurser”. 

Velkomsthilsen og -information

Velkommen til dit studie

Det er med stor glæde, at jeg kan byde alle jer nye jurastuderende velkommen på jurastudiet. Foran jer har I fem års spændende studier.

Jeg er sikker på, at I bliver glade for jeres uddannelsesvalg. På jurastudiet kommer man nemlig helt ind i kernen af samfundet og får viden om, hvordan love og regler bliver skabt, og hvordan de skal anvendes ude i det samfund, som vi alle er en del af.

Studietiden består selvsagt af både undervisning, gruppearbejde, læsning og forberedelse. Men derudover bliver I også en del af et fantastisk socialt fællesskab på jurastudiet. Studielivet er lidt sjovere, når man lever det sammen med andre.

Alle sejl er sat til for at give jer en god studiestart, hvor I bliver introduceret til det faglige såvel som det sociale på studiet.

Vi glæder os rigtig meget til at byde jer velkommen som studerende!

Malene Kerzel 
Studieleder 

Velkommen til din rusuge

Kære nye medstuderende

Velkommen til jurastudiet ved Aarhus Universitet.

Vi er russekretærer ved Juridisk Institut og er selv jurastuderende. Vi og tutorerne står for planlægningen af rusugen, som er din første introduktion til livet som jurastuderende - både fagligt, socialt og praktisk.

Overgangen til et nyt studie kan være stor, og derfor er rusugen en rigtig god mulighed for at komme godt fra start. Her får du mulighed for at lære dine nye medstuderende at kende, møde dine tutorer og få et indblik i hverdagen på jurastudiet.

For os er det sociale fællesskab en vigtig del af studielivet. Det faglige fylder naturligvis meget på jura, men relationerne til dine medstuderende er mindst lige så vigtige - både i hverdagen, i læsegrupperne og gennem resten af studietiden. Derfor håber vi meget, at du har lyst til at deltage i rusugen.

Rusugen byder på hyggelige sociale aktiviteter, praktisk information og introduktion til studielivet. Du vil blandt andet blive præsenteret for de forskellige foreninger på jurastudiet, som alle er med til at skabe et stærkt og levende studiemiljø.

Derudover sørger vi for, at du bliver introduceret til de relevante it-systemer, får mulighed for at købe bøger og får den information, du har brug for, så du kan føle dig godt klædt på til studiestarten.

Vi opfordrer dig til at downloade appen Microsoft Teams, hvor vi løbende vil sende information og opdateringer i din årgangsgruppe. Læs mere om Teams og din årgangsgruppe i afsnittet nedenfor.

Har du spørgsmål inden studiestarten, er du meget velkommen til at kontakte os på [email protected].

Vi glæder os rigtig meget til at tage imod dig og byde dig velkommen på jurastudiet.

De bedste hilsner,
Henrik og Valerina

 

Alt om din rusuge og studiestart

Program for rusugen

Studiestarten indledes af en rusuge, hvor du får mulighed for at lære dine nye medstuderende at kende. Din rusuge starter tirsdag den 18. august 2026 kl. 09.00. Vi opfordrer alle til at deltage i rusugen, da det er en fantstisk måde at møde alle dine nye medstuderende på.

På Aarhus BSS er der en alkoholpolitik i forbindelse med alle former for rusaktiviteter for at sikre, at studiestarten foregår ansvarligt. Læs alkoholpolitikken her.

__________

Tirsdag den 18. august

09.00Vi mødes første dag ved Aulaen på Aarhus Universitet. Vi starter med fælles velkomst og introduktion.
Formiddag
  • Præsentation af tutorer
  • Fotografering
  • Holdtimer
  • Frokost
Eftermiddag
  • Præsentation af studenterforeninger
  • Rusbar
Aften
  • Aftensmad og hygge med holdet
  • Efterfest i byen

Onsdag den 19. august 

09.00Holdtimer med tutorer
Formiddag
  • Oplæg ved Jens Evald om juridisk metode i Aulaen
  • Frokost
Eftermiddag
  • Paragraf-løb i Uniparken
  • Fritid med holdet
  • Aftensmad
Aften
  • Revy
  • Efterfest i byen

Torsdag den 20. august

09.00
  • Vi mødes på holdet
Formiddag
  • Bogindkøb
  • Rundvisning
  • Frokost
Eftermiddag
  • Oplæg fra erhvervslivet
  • Forberedelse til rusfest med holdet
  • Fritid
Aften
  • Aftensmad
  • Rusfest
  • Efterfest i byen

Fredag 21. august 
Husk computer denne dag

09.00
  • Vi mødes på holdet
Formiddag
  • Bogindkøb
  • Rundvisning
  • Frokost
Eftermiddag
  • Oplæg af studenterpræsten, studievejledning og om it
  • Afslutning på ugen

Find vej første dag

Den første dag mødes vi foran Aulaen, Nordre Ringgade 4, 8000 Aarhus C, bygning 1412, kl. 09.00.

Dine tutorer står klar til at tage imod dig og vise dig vej.

Du kan downloade appen AU Find, som kan hjælpe dig med at finde rundt på campus.


Praktisk information til rusugen

Hvad skal du medbringe?
De første dage skal du evt. medbringe lidt tøj til forskelligt vejr, da nogle aktiviteter er udendørs. Til frokost kan du selv medbringe mad eller købe det i universitetets kantiner. Først fredag er det nødvendigt at medbringe computer. Lad derfor computeren blive hjemme de andre dage.

__________

Udgifter

  • Udgifter til bøger: På universitetet skal du selv anskaffe dit undervisningsmateriale. Der vil i rusugen være bogindkøb, hvor du sammen med dine tutorer kan få købt de bøger, du skal have. Udgifter til bøger på første semester vil udgøre ca. 1.600 kr.
  • Udgifter til rusugen:
    De udgifter, der er forbundet med rusugen, kan typisk betales kontant eller med MobilePay.

Download Teams og få opdateringer om din studiestart

Før studiestarten skal du downloade appen Microsoft Teams til din computer og din telefon og tilmelde dig din studiestartsgruppe. Her vil du løbende få opdateringer om studiestarten fra dine tutorer. Du kan også bruge Teams i løbet af studietiden til at kommunikere med dine medstuderende og tutorer.

Du skal bruge dit AU-brugernavn (AU ID) og password til at logge på Teams. Du kan finde hjælp på It-supporten.

  • Du finder din årgangsgruppe til Jura, Bachelor 2026 på Teams med ID-nummeret: s2c56oi

Studiestartsworkshops på 1. semester

Kom godt fra start på dit studie

På første semester har du mulighed for at deltage i et forløb på i alt tre studiestartsworkshops á 1-1,5 times varighed sammen med andre fra dit hold. De tre workshops faciliteres af engagerede, ældre studerende på din uddannelse, og vil være en blanding af oplæg, øvelser og dialog – alt sammen med det formål at hjælpe dig bedst muligt igang på studiet.

Hyttetur

I oktober er der tradition for at tage på en fælles hyttetur, hvor vi skal lave forskellige aktiviteter og lære hinanden endnu bedre at kende. Turen finansieres ved egenbetaling.

Hytteturen foregår den 2.-4. oktober 2026 ved Vigsø Feriecenter. Der er bustransport fra universitetet fredag og retur søndag.

Der vil være yderligere information om hytteturen i rusugen.

Vigtigt at vide som ny studerende

Sådan får du vigtig information som studerende

Mitstudie.au.dk 
Mitstudie.au.dk er din fælles indgang til studieinformation og selvbetjeningssystemer, som giver dig et samlet og personligt overblik over din undervisning, dit skema, meddelelser og arrangementer. 

___ 

Brightspace 
Brightspace er en fælles online læringsplatform for undervisere og studerende. Her finder du information om de enkelte kurser, skemaændringer, litteraturlister, undervisningsmateriale mv. Tjek Brightspace ofte.

___ 

Studieportalen 
Studieportalen er det website, du er på nu. Her finder du al officiel information om dit studie, så som studieordninger, studievejledning, information om udveksling, eksamensplaner og -regler, alt om dit studiemiljø, dit skema mv. 

___ 

Din AU-mail 
Alle studerende på Aarhus Universitet får en AU-mail. Det er denne e-mail, du skal bruge, når du skriver til studievejledningen og lignende. Tjek din AU-mail ofte – her får du også vigtig information om deadlines o.l. 

___

Teams
Med Teams kan du indgå i forskellige fællesskaber og grupper, hvor du og dine medstuderende kan kommunikere, samarbejde og dele filer.

Få hjælp og vejledning på dit studie

Studievejledningen 
Du er altid velkommen hos studievejledningen, når du har studiemæssige spørgsmål f.eks. om eksamen, studieregler, orlov, barsel, studieplanlægning, dispensationer, sociale udfordringer mv. På studievejledningen har vi tavshedspligt, så alt, hvad du siger, forbliver fortroligt. 

  • Læs mere om studievejledningen

Aarhus BSS Studieservice
Her kan du få hjælp og vejledning, hvis du har praktiske og administrative spørgsmål om din uddannelse. Du kan bl.a. få hjælp til karakterudskrifter, verificering af uddannelse, fag- og eksamenstilmelding, dispensationsansøgninger og meget andet.  

It, boghandel og bibliotek

It-support

It bliver en central del af dit studieliv, og du er altid velkommen til at kontakte it-supporten, som kan hjælpe dig med alt fra brugernavn og passwords, din webmail, adgang til det trådløse netværk og meget mere. 
 
It-supporten findes både i Universitetsbyen (bygn. 1854, plan 0) og i Universitetsparken (bygn. 1350, lokale 126). 


Boghandel

I Juridisk Bogformidling kan du købe alle dine studiebøger, og du får 10% studierabat på bøger. Der vil i forbindelse med semesterstarten være mulighed for at købe bøger i boghandlen.

Juridisk Bogformidling ejes af Jurrådets Fond, der er en selvejende institution. Fonden udlodder en del af sit eventuelle overskud til diverse studentersociale arrangementer på jura. Juridisk Bogformidling er med andre ord til for de studerende på jura.

Der er også en Boglistegaranti, hvilket betyder, at køber du dine bøger hos bogformidlingen i en bestemt tidsperiode, hvor de er oplyst som pensum på deres hjemmeside, kan du komme ind og få ombyttet bøgerne i tilfælde af ændringer i pensum eller nye udgaver.

Ønsker du at vide mere, kan du besøge Juridisk Bogformidlings hjemmeside


Biblioteket – AU Library

Biblioteket – AU Library

På biblioteket kan du bl.a.:  

  • søge information og litteratur – online og fysisk 

  • finde læsepladser og gruppearbejdspladser 

  • få hjælp til at søge, finde, vurdere og organisere akademisk information og litteratur.  

Adresse: Bartholins Allé 11, Bygning 1351, 8000 Århus C

Skema, fagbeskrivelser og pensum

Skema
Du kan altid finde dit skema på MitStudie og her på studieportalen under menupunktet Undervisning>Skema. Tjek dit skema løbende, da der kan komme ændringer.


Fagbeskrivelser
Uddybende beskrivelser af de forskellige fag i dit skema finder du i Kursuskataloget. Her kan du også få et overblik over pensum i de forskellige fag.


Pensum
Du kan se en pensumoversigt via Juridisk Bogformidling. (Husk, at der er afsat tid til køb af bøger i rusugen.)

Forstå organisationen

Aarhus BSS er ét af de fem fakulteter på Aarhus Universitet og samler de erhvervsrettede og samfundsvidenskabelige discipliner. Fakultetets officielle navn er School of Business and Social Sciences, men i daglig tale bruges Aarhus BSS. 

Aarhus BSS har seks institutter: Institut for Økonomi, Institut for Statskundskab, Institut for Virksomhedsledelse, Psykologisk Institut, Juridisk Institut samt Institut for Forretningsudvikling og Teknologi. 

Code of Conduct og ytringsfrihed

Der er nogle grundlæggende adfærdsmæssige værdier og regler, som alle studerende forventes at følge, når de færdes på – eller handler på vegne af universitetet.


Aarhus Universitet værner om ytringsfrihed. Den frie dialog og tolerance over for forskellige synspunkter er selve grundlaget for universitetets virke.

Lidt om studieliv

Læsegrupper

Unihelper
I forbindelse med din studiestart vil du få tildelt en studiegruppe ved hjælp af Unihelper. Du vil i denne forbindelse skulle besvare en række spørgsmål, herunder om ambitioner og arbejdsmåder, og igennem Unihelper få en studiegruppe, som komplimenterer dette.

Vi vil informere mere herom i rusugen.

Studenterforeninger på Jura

Studenterforeningerne danner grundlag for mange af de sociale og faglige aktiviteter på studiet og er en fantastisk måde for de studerende at mødes på tværs af årgange, baggrunde og interesser. Foreningerne står for at arrangere ture, virksomhedsbesøg, faglige arrangementer og sociale aktiviteter.

Udover at udgøre en stor del af de sociale aktiviteter på studiet arbejder foreningerne ligeledes med studenterpolitik, hvor de bidrager til at gøre studiemiljøet og omgivelserne bedre for de studerende. Det foregår gennem et årligt valg, hvor kandidater vælges ind som repræsentanter i Studienævnet, Jurrådet mv., hvor de kan komme med forslag til forbedringer og ændringer af uddannelsen og studiemiljøet.

Kontakt

Få en virtuel intro

Du kan forberede dig på studiestarten gennem AU’s online studiestartsforløb, Study@AU, som bl.a. introducerer dig til digitale platforme, vejledning, support, dit studie og studielivet. 

Forløbet er delt op i moduler, som kan tages enkeltvist. Det samlede forløb tager ca. 2 timer. Du finder det i Brightspace fra midt august – under “Mine kurser”.