Kontraktgeneratoren

Studiekontrakter


Hvad er en studiekontrakt?

Studiekontrakten er en oversigt over dit studieprogram - altså over de kurser, som du planlægger at følge i dit studie. Den skal sammensættes individuelt og under vejledning, og den skal godkendes af din uddannelsesansvarlige. Kontrakten er dermed en faglig godkendelse af, at din specifikke kursussammensætning kan udgøre en uddannelse inden for dit område. 

Når kontrakten er blevet godkendt af din uddannelsesansvarlige, er den obligatorisk, og du må derfor kun tilmelde dig de kurser, der indgår i kontrakten. Kontrakten og dermed kursussammensætningen kan godt ændres, men ændringerne skal godkendes af din uddannelsesansvarlige, inden du tilmelder dig kurser. 

Har du allerede brugt ét eller flere forsøg i et kursus, skal du søge en dispensation i studienævnet om at udskifte det. Læs mere i menuen under "Regler og vejledninger" -> "Dispensationer".  

Du skal være opmærksom på:  

  • Du skal opdatere og have godkendt din kontrakt hver gang, du ændrer i dit studieprogram. Du kan ikke afslutte din uddannelse uden en opdateret og godkendt kontrakt. 

  • Du bliver ikke automatisk tilmeldt, når din studiekontrakt er godkendt. Du skal selv tilmelde dig dine godkendte kurser. Du tilmelder dig kurser via mitstudie.au.dk. 


Bachelorkontrakt

Du skal lave en bachelorkontrakt, inden du første gang skal tilmelde dig til et ikke-obligatorisk kursus på dit studium.

Udarbejdelse af din bachelorkontrakt skal ske under vejledning, og du skal derfor kontakte din uddannelsesansvarlige og få den nødvendige vejledning, inden du udfylder en kontrakt.

Din bachelorkontrakt skal (så vidt muligt) afleveres senest:  

  • 1. november – hvis de første valgfrie kurser ligger i foråret
  • 1. maj – hvis de første valgfrie kurser ligger i efteråret

Kandidatkontrakt

Du skal have godkendt en kandidatkontrakt, inden du starter på uddannelsen.
Orientering om kandidatkontrakt og godkendelse sker i forbindelse med velkomstarrangementet. 

Har du en bachelor fra et andet universitet, eller har du være udmeldt fra studiet må du dog vente med at lave en kontrakt, til du er blevet optaget på kandidaten, da du ikke kan logge ind på kontraktgeneratoren inden optagelse.

Udarbejdelse af din kandidatkontrakt skal ske under vejledning, og du skal derfor kontakte din uddannelsesansvarlige og få den nødvendige vejledning, inden du udfylder en kontrakt.

Din kandidatkontrakt skal (så vidt muligt) afleveres senest:

  • 1. november (hvis du planlægger at starte på kandidatstudiet det kommende forår)
  • 1. maj (hvis du planlægger at starte på kandidatstudiet det kommende efterår, og hvis du tilmeldes kurser i henhold til den normerede studieplan)

NB: At en kandidatkontrakt er godkendt, betyder ikke, at man automatisk er optaget på studiet. Optagelse på kandidatstudiet skal søges separat.
Du kan læse mere om, hvordan du søger om optagelse på en kandidatuddannelse her.

Du finder en vejledning i, hvordan du udfylder kandidatkontrakten her:


Har du fået merit?

Du skal være opmærksom på, når du bruger generatoren, at du skal udpege de kurser, du har fået merit for. Derudover skal du angive, hvilke af de manglende obligatoriske kurser, du vil få meriteret ind udefra.

Projektkontrakter


Hvad er en projektkontrakt?

En projektkontrakt er en aftale mellem dig som studerende, din vejleder og din uddannelse.  

Det er via projektkontrakten din vejleder fagligt godkender din problemformulering. 

Projektkontrakten danner ramme for individuelle projekter, og bruges bl.a. til opsætning af din eksamen i WISEflow.  

Du skal være opmærksom på: 

  • Afleveringsdatoen i din kontrakt er gældende. Vil du ændre din afleveringsdato, kræver de en ny godkendt kontrakt.


Hvilke slags projektkontrakter er der?

Du kan forvente, at du skal lave en projektkontrakt i forbindelse med:  

  • Bachelorprojekt 

  • Speciale  

  • Projekter, erhvervsprojekter og andre individuelle forløb 

    • Du skal i de fleste tilfælde lave en projektkontrakt, når du tager et projekt-kursus. Hvis du er i tvivl, om du skal lave en kontrakt, kan du læse kursusbeskrivelsen i kursuskataloget eller spørge din vejleder.  


Hvem skal jeg angive som vejleder i kontrakten?

Du skal altid angive din hovedvejleder i din projektkontrakt. Hvis du har flere vejledere, vil din hovedvejleder være den, der repræsenterer din uddannelse.  

Din hovedvejleder får automatisk adgang til din eksamensaflevering, når den er afleveret i WISEflow.


Hvordan ændrer jeg i min godkendte kontrakt?

Når din kontrakt er godkendt, kan du ikke ændre i den.  

Du kan i stedet lave en ny kontrakt. Når den er blevet godkendt af din vejleder og din uddannelsesansvarlige, træder din nye kontrakt i stedet for den gamle. 


Hvor lang tid går der, før min kontrakt bliver godkendt?

Når du har sendt din kontrakt til godkendelse afventer den enten din vejleder eller din uddannelsesansvarlige.  

Du vil altid kunne se hvilken status din kontrakt har i Kontraktgeneratoren. Du kan kontakte enten din vejleder eller din uddannelsesansvarlige, hvis du har spørgsmål vedr. Hvornår din kontrakt bliver godkendt.  

Om Kontraktgeneratoren


Hvordan får jeg adgang til Kontraktgeneratoren?

Adgang til Kontraktgeneratoren kræver en sikker AU-internetforbindelse.   

Du skal derfor sørge for enten at:    

  • Logge ind mens du er på AU’s netværk Eduroam   

  • Hent og aktiver AU’s VPN    

Du kan finde vejledning og link til download af VPN her. Hvis du har problemer med VPN eller Eduroam, kan du kontakte IT-supporten.


Kontakt Kontraktgeneratorens Support

Hvis du oplever problemer med Kontraktgeneratoren, kan du kontakte Kontrakt Generator-supporten via: kontraktgenerator.nat-tech@au.dk.

Har du spørgsmål?