Udmeldelse, genoptagelse og genindskrivning

Vil du udmeldes fra din uddannelse?

Hvis du ønsker at udmelde dig fra dit studie, er det vigtigt, at du først læser den følgende vejledning. Hvis du på et tidspunkt ønsker at søge ind på samme uddannelse igen, er det særligt vigtigt, at du orienterer dig om reglerne for at søge genoptagelse eller genindskrivning.

Snak med en studievejleder
Før du melder dig ud, anbefaler vi, at du tager en snak med din lokale studievejleder om dine overvejelser og tanker omkring at melde dig ud.


Genoptagelse - ny optagelse på samme uddannelse

Genoptagelse er for dig, der tidligere har været optaget og indskrevet på den uddannelse, du vil søge ind på, og som ikke har bestået 1. studieår.

Læs mere på siderne herunder, hvor du bl.a. kan læse mere om 5-månedersreglen og de forskellige ansøgningsfrister for genoptagelse på bachelor- og kandidatuddannelser.


Genindskrivning

Genindskrivning er for dig, der har bestået 1. studieår af den uddannelse, du søger ind på.

Forudsætninger for at blive genindskrevet er:

  • at du har bestået, hvad der svarer til hele 1. studieår af den uddannelse, du søger genindskrivning på

  • at du opfylder de nuværende adgangskrav til uddannelsen

  • at du har været udmeldt i mindst 5 måneder før studiestart på den uddannelse, du søger ind på

  • at der er ledige pladser på uddannelsen

  • at du har forbedret dine muligheder for at gennemføre uddannelser (hvis du er blevet udmeldt fra studiet)

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan få merit for hele 1. studieår, anbefaler vi, at du søger både genindskrivning og genoptagelse. Det er ikke noget problem at have to forskellige ansøgninger på samme tid.