Før studiestart

Når du skal begynde på universitetet, er der en række praktiske ting, som vi anbefaler at du forholder dig til allerede inden studiestarten.

Vi har desuden forskellige tilbud, som kan være med til at klæde dig endnu bedre på til dit nye liv som universitetsstuderende.


Det, du skal vide før din studiestart

Transport/ungdomskort

Du finder informationer om ungdomskort og andre former for transportrabat til studerende på denne side:

Bemærk: Du kan først få ungdomskort fra den samme dato, som du er SU-berettiget fra.

Dit undervisningsskema

Du finder dit skema over dine undervisningstimer inde på mitstudie.au.dkDit skema vil først være klar op til studiestart.

Udover din undervisning vil du også have møder med din læsegruppe og forberedelse, og det er aktiviteter, som du skal være opmærksom på at planlægge ind i dit skema.
Et fuldt skema for første semester kan derfor eksempelvis se sådan ud:

De kurser, du skal følge i dit studieprogram, kan du læse om i Kursuskataloget. Her finder du blandt andet information om kursernes indhold, undervisnings- og eksamensform samt underviserne.

Husk at bestille dit studiekort

Det er vigtigt, at du får bestilt et personligt studiekort i forbindelse med studiestarten.

  • Kortet kan benyttes som adgangskort, så du kan komme ind i bygningerne uden for almindelig åbningstid.
  • Kortet er din identifikation som studerende, og skal altid medbringes til eksamener.

Bestilling af studiekort

  1. Du kan først bestille et studiekort, når du er indskrevet som studerende og har fået tildelt et personligt studienummer. Dette sker løbende mellem optagelse og studiestart. Når du har fået et studienummer, kan du se det i profilmenuen øverst på mitstudie.au.dk
  2. For at få et studiekort, skal du uploade et foto og bestille på mitstudie.au.dk
  3. Du får kortet tilsendt med posten. Det kan tage 2-3 uger.
  4. Du vil desuden modtage en mail med en pinkode, som du skal bruge, når du benytter kortet som adgangskort til de af universitetets bygninger, hvor du normalt har undervisning. Mailen sendes til din studiemail, som du også kan tilgå via mitstudie.au.dk

Læs evt. mere om studiekort på siden her.

Køb af PC

Husk din bærbare PC
Vi forventer, at du har en bærbar PC, når du starter på studiet. Det er et nødvendigt værktøj i dagligdagen, og du får brug for den allerede i løbet af introdagene!  

Køb af ny PC
Står du for at skulle anskaffe en ny bærbar PC, vil vi anbefale følgende:

  • Køb et anerkendt fabrikat
  • 512 GB SSD    
  • Minimum I5 CPU
  • Windows styresystem af nyere dato

Og husk: God batterikapacitet - vi kan ikke garantere tilstrækkelig strømforsyning i alle undervisningslokaler.

Køb ikke en Mac
Vi fraråder, at du køber en Mac. De specielle programmer, som benyttes på uddannelsen er Windowsbaserede og kører meget bedre på en PC. 

Bøger og andre undervisningsmaterialer

Du skal selv købe bøger og andre materialer, som du skal bruge på studiet, så du skal forvente at bruge en del penge på det i studiestarten.

Du kan se en vejledende materialeliste for dit studie og semester  på Stakbogladens hjemmeside 

(Obs: Vær opmærksom på, at listen først er opdateret, når der står efterår 2023 ved den).

Vi anbefaler dog, at du venter med at købe bøgerne til introdagene.

Dine tutorer hjælper dig med, hvad der er vigtigst at købe fra starten, og der vil være sat tid af til det i løbet af de første dage.
 

Din IT-værktøjskasse på AU

Som studerende skal du bruge en IT-systemer og -platforme; alt dette får du præsenteret i studiestartsdagene, men her får du alle links samlet, så du let kan finde dem senere hen.

Den bedste side, du skal lære at kende...

Din samlede indgang er mitstudie.au.dk - herfra kan du komme videre til alt det, du har brug for som studerende, så sørg for at lære den godt at kende, så har du lige givet dig selv en stor hjælp i din tid som studerende!

Her finder du bl.a. 

  • dit skema, kort over AU, studieoverblik m.m.
  • meddelelser og link til Brightspace, som er AU's læringsplatform, hvor dine undervisere skriver beskeder, uploader materialer og andet relevant information til din undervisning - så her har du pligt til at holde dig opdateret. Du finder guides til at bruge Brightspace her.
  • mails og login til post.au.dk, som er din officielle AU-mail med mailadressen studienummer@post.au.dk. Al skriftlig information mellem AU og dig som studerende skal ske via denne mail (på grund af persondatasikkerhed må universitetet ikke skrive med dig via private mails, som gmail, hotmail, firmamails osv.) Det er derfor vigtigt, at du tjekker mailen ofte - det gør du lettest ved at sætte din private mailklient eller telefon op til at modtage dine AU-mails. Find vejledning til opsætning af din AU-mail her.
  • relevante links til studerende.au.dk, som er din studieportal (du er her lige nu). På studieportalen er information om undervisning, eksamen, regler, vejledning m.m. for lige præcis din uddannelse er samlet.
  • login til Studieselvbetjeningen (STADS), der er stedet, hvor du kan se dine eksamensresultater, bestille eksamensudskrifter, søge orlov m.m. Det er også her du tilmelder dig kurser og eksamen. Se guide om brug af STADS.

Trådløst netværk

eduroam.au.dk er AU's trådløse netværk for studerende, medarbejdere og gæster. Følg guiden på eduroam.au.dk/


Software 

Som studerende har du adgang til at downloade forskellig software; noget er specialprogrammer, som du nok skal få at vide, hvis du skal hente.
Du kan finde det hele her.


Print

På Bibliotekerne kan du printe via My‐Print. Du kan læse mere om dette samt finde link til at oprette en bruger her.


Totrinsbekræftelse

AU har indført totrinsbekræftelse på flere systemer for at højne sikkerheden. Du kan finde en guide til opsætning af totrinsbekræftelse her.


VPN-forbindelse

Hvis du installerer og logger på VPN, kan du tilgå AU's netværk og tilknyttede services hjemmefra. Du finder guide til brug af VPN her.


Sikkerhed

Vær opmærksom på sikkerheden, når du arbejder med AU's IT systemer: Læs mere om informationssikkerhed


Og hvad så, hvis det ikke virker...?

Hvis du oplever problemer, så start altid med at kigge på serviceinfo.au.dk, hvor du kan se, hvis der er generelle driftsforstyrrelser.

Derudover kan du også altid kontakte IT-supporten, der er klar til at hjælpe dig. Du finder din IT-support her.


Tilbud, der er gode at undersøge inden studiestart

Study@AU - online studiestartsforløb

Online studiestartsforløb Study@AU

Forbered dig på studiestarten gennem AU’s online studiestartsforløb: Study@AU. Forløbet giver dig svar på en række praktiske spørgsmål, som er rigtig rare at have på plads, inden du møder op på universitetet første gang. Når du har gennemført Study@AU, vil du opleve at:

·         Du har opnået fortrolighed med de væsentligste digitale platforme

·         Du har indblik i forskellen mellem ungdomsuddannelser og universitetet

·         Du har indblik i dit studies opbygning og indsigt i forventninger til dig som universitetsstuderende

·         Du har kendskab til hvem, der kan hjælpe dig som studerende

 

Forløbet er delt op i moduler, som kan tages enkeltvist. Det samlede forløb tager ca. et par timer at gennemføre. Du bliver automatisk tilmeldt Study@AU, når du er blevet optaget på en uddannelse på AU.

Du kan tilgå forløbet i Brightspace fra den 14. august 2023. Du modtager en mail med nærmere information.  

·         Find Study@AU for bachelorstuderende via ”Mine kurser” i Brightspace her 

·         Find hjælp til at logge ind i Brightspace her

Har du særlige behov for hjælp eller støtte?

Hos Specialpædagogisk Støtte (SPS) på Aarhus Universitet kan du få hjælp og vejledning, hvis du har særlige behov for støtte.

Det kan være, at du har brug for støtte på grund af:

  • Læse-, skrive- eller regnevanskeligheder
  • En psykisk lidelse eller diagnose - fx angst, depression, autisme, ADHD
  • En neurologisk lidelse - fx senfølger efter hjernerystelser, kronisk hovedpine, epilepsi
  • Et bevægelseshandicap
  • Et hørehandicap
  • Et synshandicap.

Læs mere her

Vigtigt: Du må gerne kontakte SPS inden studiestart – også hvis du er i tvivl om SPS er noget for dig.

Online intromøder inden studiestart

Hvis du vil vide mere om SPS, kan du deltage i vores online intromøder. På vores hjemmeside  kan du se, hvilke møder vi holder og hvornår.


Særlige vilkår til eksamen


Hvis du har en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, så kan du søge om dispensation til at få særlige vilkår til dine eksamener. Hvis du får en dispensation, kan det for eksempel være, at du får ekstra tid til din eksamen eller lov til at bruge særlige hjælpemidler.

Det er vigtigt, at du søger om dispensation så tidligt som muligt - og i god tid inden eksamensperioden, for ellers kan det være, din ansøgning ikke kan nå at blive behandlet.

Du kan læse mere om dispensation til eksamen i menuen under 'Regler og vejledninger´ > Dispensationer' eller spørge din studievejleder.

Brush up-kursus i matematik

Hvis du trænger til en genopfriskning af matematikken inden studiestart, kan vi tilbyde et kort brush up-kursus op til studiestart.

Kurset er et frivilligt tilbud, der giver en genopfriskning af væsentlige områder fra matematik på A-niveau: Algebra, ligninger, funktioner, differentiation og integration.

Læs mere under 'Brush up-matematik for naturvidenskab og civilingeniører' i menuen.


Har du brug for hjælp?

Gennem din tid på Aarhus Universitet bliver der med garanti mange ting, du er i tvivl om, og heldigvis er der mange, som du kan søge hjælp hos - måske har du allerede nogle spørgsmål nu, og så er kontakterne herunder de helt rigtige for dig at kende:

Har du spørgsmål til studiestart, så kontakt tutorerne ('Studiestartsdagene > Information fra tutorerne') eller skriv til: 

Har du spørgsmål til studieliv, studievalg og trivsel, kan du se mere under 'Studievejledning' i menuen eller skrive til:

Har du spørgsmål til dit nye studie om f.eks. undervisning, eksamen, dispensationer, merit m.m., kan du skrive til Studieservice.


Følg din uddannelse og AU Engineering på...