Undervisning og eksamen

Undervisning på Optometri og synsvidenskab

  • I ugerne op til semesterstart vil du kunne finde de detaljerede kursusplaner samt information om litteratur via  Brightspace. Du vil blive tilmeldt Brightspace automatisk.
  • Information fra underviserne finder du ligeledes på  Brightspace.

Eksamen på Optometri og synsvidenskab

Du finder eksamensplanerne for vinteren 21/22 her.  

Nedenstående vejledninger gælder for hhv. alle skriftlige eksamener med tilsyn (stedprøver) og alle skriftlige hjemmeopgaver - herunder også opgaver, der er obligatoriske at aflevere forud for en mundtlig eksamination. Det er vigtigt, at du læser dem grundigt inden din eksamen:

Aarhus Universitet har udarbejdet en pjece, der forklarer, hvad eksamenssnyd er. Husk - hvis du er det mindste i tvivl om reglerne for eksamenssnyd, så spørg din underviser, din vejleder eller din eksaminator.

Anonyme eksamener

Der er to eksamenstyper, der er anonyme:

  • Alle skriftlige eksamener uden vejledning
  • Alle skriftlige eksamener, der er stedprøver og med tilsyn


At en eksamen er anonym betyder, at du skal aflevere med dit eksamensnummer. Hvis du er i tvivl om, hvad dit eksamensnummer er, kan du finde det på dit studiekort (gælder dog ikke Emdrup), eller via Digital Eksamen. Det vil være en god idé at have styr på det inden din eksamen går igang.

Indstillingsbetingelser til eksamen

Nogle kurser kræver, at du skal have godkendt indstillingsbetingelser, før du må gå til eksamen - du kan se hvilke i din studieordning.

Af studieordningen fremgår det også, at godkendes indstillingsbetingelsen for eksamen ikke inden den af kursusansvarliges fastsatte frist, bruger du et prøveforsøg og kan dermed ikke deltage i ordinær eksamen.
Fristen for godkendelse af indstillingsbetingelserne forud for re-eksamen vil være 10 dage før datoen for re-eksamen.

Du skal selv sørge for tilmelding til dit 2. forsøg, som vi anbefaler bør ligge i samme eksamenstermin. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du vælger ikke at tilmelde dig dit 2. forsøg ved re-eksamen i umiddelbar forlængelse af den ordinære eksamen, dvs. i samme eksamenstermin, så vil du først kunne tilmelde dig dit 2. forsøg ved ordinær eksamen det efterfølgende år. Se info om tilmelding til 2. og 3. forsøg.

Lydoptagelser af undervisningen

  •  Du må kun optage undervisningen hvis underviseren har givet lov. Dette skyldes at underviseren har den pædagogiske ledelse ret, så spørg altid din underviser om lov, inden du optager.
  • Studerende med funktionsnedsættelser kan få en særlig adgang til at optage undervisningen, selvom andre ikke må.
  • Du må kun dele videoer fra undervisning hvis du har fået samtykke fra både underviser og studerende som er med i videoklippet.