Eksamensbeviser

Du får dit eksamensbevis i din e-boks, når du har gennemført en bachelor-, professionsbachelor-, kandidat-, eller masteruddannelse.

Vi sender beviset senest 2 måneder efter, at du har fået bedømmelsen af din afsluttende eksamen. I beregningen af de 2 måneder tæller juli måned ikke med.

Her kan du læse mere om eksamensbeviser og genudstedelse af eksamensbeviser

Har du ikke modtaget dit eksamensbevis?

Hvis du ikke har modtaget dit eksamensbevis senest 2 måneder efter du har fået bedømmelsen for din sidste eksamen, skal du hurtigst muligt kontakte Health Studieservice

Juli måned tæller ikke med i beregningen af de 2 måneder. 

Har du mistet dit eksamensbevis?

Universitetet udsteder kun ét bevis pr. bestået uddannelsesdel (dvs. bachelor-, Professionsbachelor-, kandidat- eller masteruddannelse).

Hvis du har mistet dit eksamensbevis, er det ikke muligt at få et nyt originalt bevis, men du kan få en attesteret kopi af det originale eksamensbevis.   

Det gælder både hvis du har fået dit eksamensbevis i fysisk format eller digitalt. 

Hvis du har brug for at få en kopi, skal du kontakte Health Studieservice.

Diploma Suppplement

Dit eksamensbevis indeholder et Diploma Supplement.

Et Diploma Supplement-tillæg indeholder en beskrivelse af den uddannelse, du har taget.

Tillægget indeholder også: 

  • hvilket niveauet der er på din uddannelse
  • hvilket indhold der er på din uddannelse
  • hvilke erhvervskompetencer din uddannelse giver 
  • en beskrivelse af Aarhus Universitet og det danske uddannelsessystem. 

 

Hvad kan jeg bruge et Diploma Supplement til? 

Som studerende kan du f.eks. bruge Diploma Suplement, hvis du har en videregående uddannelse og gerne vil søge arbejde i udlandet.

Udenlandske arbejdsgivere, som ansætter medarbejdere med en dansk videregående uddannelse, kan også have glæde af tillægget. Det gør det nemlig nemmere at forstå din faglige baggrund, og hvilke kompetencer du har fået gennem din uddannelse.

Diploma Supplement kan også bruges, hvis du skal videreuddanne dig i udlandet, f.eks. hvis du ønsker at søge optagelse på en udenlandsk master- eller ph.d.-uddannelse.