Tilmeld dig mentorordningen 2023

Ansøgningsfrist for både mentorer og mentees: 5. februar 2023 

Kære studerende 

Vi ved, at budskabet om mentorordningen i foråret 2023 kan være løbet hen over hovedet på dig i en travl eksamensperiode. Vi vil huske dig på, at du nu har mulighed for at søge om at blive mentor eller mentee ved Aarhus BSS mentorordning. 

Mentee
Er du på 2. semester af din bacheloruddannelse, og har du lyst til at få værdifuld sparring af en ældre studerende med viden og erfaring? Så har du mulighed for at få tilknyttet en mentor, som kan guide dig igennem de første udfordringer som ny studerende.   

Mentor
Har du gennemført minimum første år af din uddannelse, og har du lyst til at hjælpe nye studerende til større erfaring og indsigt? Motiveres du af at gøre en positiv forskel for andre? Hvis ja, så er Aarhus BSS mentorordningen noget for dig.  

Har du spørgsmål til mentorordning, er du altid velkommen til at kontakte Studievejledningen.  

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Med venlig hilsen 
Studievejledningen, Aarhus BSS  

Oops, an error occurred! Code: 202302062243335d668630