StatsRådet

StatsRådets vedtægter, anno september 2020: 

 §1 StatsRådets formål:

Rådets navn er ”StatsRådet”, og det er hjemmehørende på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Stk. 2 StatsRådet er den officielle repræsentation af de studerende på studieretningerne ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, dækkende Statskundskab, Samfundsfag, Sidefag i Samfundsfag, Politik og Økonomi samt MSc in Political Science.

Stk. 3 StatsRådet ved Institut for Statskundskab har til opgave at virke til gavn for de studerende og disses fælles faglige, økonomiske og sociale interesser.

Stk. 4 StatsRådet arbejder uafhængigt af partipolitiske, økonomiske og ideologiske interesser.

Stk. 5 StatsRådet er et lokalt fagråd i Studenterrådet ved Aarhus Universitet og lader sig repræsentere i Fællesrådet.

§2 StatsRådets struktur:

StatsRådet består af op til 19 ordinære medlemmer valgt af de studerende ved Institut for Statskundskab.

Stk. 2 Valget af StatsRådets medlemmer skal foregå på generalforsamlingen (jf. §3), som er StatsRådets øverste myndighed.

Stk. 2.b Kun indskrevne studerende på Institut for Statskundskab er valgbare til StatsRådet

Stk. 3: StatsRådet er selvkonstituerende, på det konstituerende møde efter generalforsamlingen (§5). 

Stk. 4: Forretningsudvalget, som vælges på det konstituerende møde, er ansvarlig for den daglige ledelse af StatsRådet (§6).

Stk. 5 StatsRådet består, foruden Forretningsudvalg, af underudvalg (§7).

§3 Generalforsamlingen:

Generalforsamlingen er StatsRådets øverste myndighed, hvorfor dens beslutninger ikke kan fraviges eller omgøres, andet end ved en ny generalforsamling. Generalforsamlinger udskrives af Forretningsudvalget.

Stk. 2 Den ordinære generalforsamling afholdes ultimo september eller primo oktober. 

Stk. 2.a Valget skal udskrives med mindst tre ugers varsel, for at have gyldighed. Tid, sted og dagsorden skal fremgå ved annonceringen. 

Stk. 3 Dagsordenen til den ordinære generalforsamling skal minimum indeholde:

1.     Valg af dirigent 

2.     Valg af stemmetællere

3.     Godkendelse af dagsorden

4.     Forretningsudvalgets beretning

5.     StatsRådssekretærens fremlæggelse af regnskabet 

6.     Behandling af indkomne forslag 

7.     Valg af StatsRådsrepræsentanter og suppleanter til StatsRådet 

8.     Eventuelt 

Stk. 3.a StatsRådssekretæren agerer referent under generalforsamlingen

Kandidatur:

Stk. 4 For at opstille som kandidat til StatsRådet, skal man melde sit kandidatur ved generalforsamlingen eller skriftligt til StatsRådssekretæren senest dagen før generalforsamlingens afholdelse. 

Valg og mandat til generalforsamlingen:

Stk.5 Fredsvalg kan afholdes, hvis der i alt er opstillet 19 kandidater eller mindre.

Stk. 5.b Afstemninger skal foregå hemmeligt og skriftligt.

Stk. 5.c Alle studerende på Institut for Statskundskab har stemmeret ved valget til StatsRådet. Ved valgets afholdelse skal man fremvise sit studiekort.

Stk. 5.d Optællingen af stemmerne skal foretages af de valgte stemmetællere. 

Stemmeprocedure:

Stk. 6 Stemmeproceduren er som foreskrevet i §8.

Stk. 6.b De 19 kandidater, der får flest stemmer, er valgt til StatsRådet.

Stk. 6.c Rækkefølgen på de 19 StatsRådsmedlemmer skal ikke prioriteres.

Stk. 6.d Opstillede kandidater, der ikke bliver valgt til StatsRådet, fungerer som suppleanter. Deres stemmetal afgør suppleanternes prioriterede rækkefølge. 

Ændring af vedtægter: 

Stk. 7 Ændringsforslag til StatsRådets vedtægter skal senest syv dage inden generalforsamlingen være StatsRådssekretæren i hænde.

Stk. 8 Ændringsforslag til StatsRådets vedtægt offentliggøres senest fem dage inden generalforsamlingen.

Stk. 9 De enkelte ændringsforslag kan vedtages med almindeligt flertal, medens de samlede ændrede vedtægter skal vedtages med 2/3 flertal.

Stk. 10 Der kan på generalforsamlingen stilles ændringsforslag til ændringsforslag.

§4 Konstituering af StatsRådet:

Det konstituerende møde er det første StatsRådsmøde efter generalforsamlingen. Det konstituerende møde skal afholdes senest 10 dage efter generalforsamlingen, men det tilstræbes at man afholder mødet umiddelbart efter generalforsamlingen.

Stk. 2 Indkaldelse til mødet og ledelsen af dette foretages af StatsRådssekretæren. 

Stk. 3 Dagsorden for det konstituerende møde skal mindst indeholde følgende punkter: 

1)    Godkendelse af dagsorden

2)    Nedsættelse af forretningsudvalg 

3)    Nedsættelse af stående udvalg

4)    Oprettelse og nedsættelse af ad hoc udvalg for det kommende StatsRådsår

5)    Valg af to StatsRådsrevisorer. 

6)    Valg af to StatsRådsrevisorsuppleanter. 

7)    Eventuelt. 

Stk. 4 Samtlige valg ved det konstituerende møde foregår ved den i §8 fastlagte procedure. 

 §5 Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling afholdes såfremt et simpelt flertal blandt alle medlemmer ønsker det til et StatsRådsmøde eller et kvalificeret flertal af fremmøde ønsker det til et StatsRådsmøde. 

Stk. 2. Den ekstraordinær generalforsamling skal udskrives jf. §3 stk. 2.a.

Stk. 3. Den ekstraordinær generalforsamling har samme kompetencer som den ordinære generalforsamling jf.  §3.

Stk. 3.a  Dagsordenen for en ekstraordinær generalforsamling bestemmes af StatsRådet og kan afvige fra en ordinær generalforsamlings dagsorden.

Stk. 3.b Såfremt at der stilles ændringsforslag til StatsRådets vedtægter skal de overholde de i §3 stk. 7-10 foreskrevne regler.

Stk. 4. StatsRådssekretæren agerer referent under den ekstraordinære generalforsamling.

§6 Forretningsudvalget:

Forretningsudvalget har kompetence til at varetage den daglige ledelse og koordination af StatsRådets arbejde, og repræsenterer således StatsRådet overfor institutledelsen. StatsRådet fastlægger den nærmere politiske kompetence.

Stk. 2 Forretningsudvalget udarbejder en arbejdsplan for StatsRådsåret til godkendelse i StatsRådet. Forretningsudvalget er yderligere ansvarlige for at udarbejde et budget.

Stk. 3 Forretningsudvalget udgøres af tre medlemmer af StatsRådet. Ved et forretningsudvalgsmedlems forfald er StatsRådet ansvarlig for at indsupplere et StatsRådsmedlem i forretningsudvalget. Stk. 4 Forretningsudvalget har kompetence til ansættelse af StatsRådssekretæren. Denne opgave kan uddelegeres.

Stk. 5: Forretningsudvalget kan træffe beslutninger af hastende karakter på vegne af StatsRådet inden for rammerne af vedtægternes §1, såfremt Forretningsudvalget vurderer sagen ukontroversiel, samt at der vil kunne findes flertal blandt StatsRådets medlemmer. Hastebeslutninger skal godkendes på førstkommende møde i StatsRådet.

Stk. 6: StatsRådet tegnes af et enigt Forretningsudvalg, ud over de i §10 og §11 specificerede tilfælde

§7 Udvalg i StatsRådet:

StatsRådet har følgende stående udvalg, hvortil det i parentes anførte antal medlemmer minimum skal vælges til udvalget: Fagligt udvalg (4 medlemmer), Studiemiljøudvalget (4 medlemmer), PR-udvalget (4 medlemmer) og Fællesrådsudvalget (3 medlemmer).

Stk. 2 StatsRådet kan løbende nedsætte udvalg og arbejdsgrupper.

Stk. 3 Udvalg og arbejdsgrupper under StatsRådet kan bestå af medlemmer af StatsRådet, såvel som ikke-medlemmer.

Stk. 4 StatsRådet fastsætter de nærmere regler for arbejdsgrundlaget for de nedsatte udvalg og arbejdsgrupper, herunder kommissorium og kompetencetildeling. 

§8 Valgprocedure:

Alle valg af personer foregår skriftligt.

Stk. 2 Ved alle personvalg gælder det, at kandidaterne er valgt uden afstemning, såfremt der kun er opstillet et antal kandidater svarende til det antal, der skal vælges. 

Valg af én person:

Stk. 3 Ved personvalg, hvor der kun skal vælges én person, anvendes følgende procedure.

Stk. 3.b Der kan kun stemmes på én kandidat.

Stk. 3.c Den kandidat, der opnår et absolut flertal af de afgivne stemmer er valgt.

Stk. 3.d Opnår ingen kandidater et absolut flertal i første runde stemmes på ny, dog således, at der i anden runde kun kan stemmes på de to kandidater, der i første runde har opnået flest stemmer. Den kandidat, der i anden runde opnår flertal er valgt.

Stk. 3.e Opnås stemmelighed i anden runde trækkes lod de to kandidater. 

Valg af flere personer:

Stk. 4 Ved personvalg, hvor der skal vælges flere end én person anvendes følgende procedure:

Stk. 4.b Hver af de stemmeberettigede har et antal stemmer svarende til det antal kandidater, der skal vælges, minus 1, dog kun én stemme pr. kandidat.

Stk. 4.c De kandidater, der opnår flest stemmer er valgt.

Stk. 4.d Ved stemmelighed mellem to eller flere kandidater stemmes der igen om de kandidater som står lige, hvis de står mellem at blive valgt eller ej. 

Stk. 4.e Der stemmes kun om de kandidater, som har fået lige mange stemmer.  Kandidater, der har fået flere stemmer vælges, mens kandidater som har fået færre stemmer bortfalder.  

Stk. 4.f Proceduren i stk. 4.d og 4.e gentages indtil der enten er valgt det nødvendige antal kandidater eller hvor de tilbageværende kandidater har stemmelighed. I tilfælde af fortsat stemmelighed trækkes der lod mellem de resterende kandidater.

Prioritering af valgte:

Stk. 5 Ved valg, hvor de valgte skal prioriteres, anvendes ovenstående procedure, således at den kandidat, der har opnået flest stemmer, er valgt som nummer et, den kandidat, der har opnået næstflest stemmer som nummer to og så fremdeles.

Stk. 5.b Ved stemmelighed mellem to eller flere kandidater stemmes igen på samme måde som beskrevet i §4, stk. 3.  

§9 StatsRådssekretærens ansættelse:

StatsRådssekretæren ansættes af forretningsudvalget for en etårig periode og refererer til forretningsudvalget.

Stk. 2 StatsRådssekretæren kan genansættes.

Stk. 3 Ved StatsRådssekretærens forfald er forretningsudvalget ansvarlig for at ansætte en ny.

Stk. 4 Ansættelsen af StatsRådssekretæren sker ved offentligt opslag efter hver endt periode. 

Stk. 5 I tilfælde af grove overskridelser af de i §10 beskrevne funktioner kan et enigt Forretningsudvalget afskedige StatsRådssekretæren.

Stk. 6 Afskedigelsen af StatsRådssekretæren er først gyldig efter godkendelse ved næste Statsrådsmøde. 

§10 StatsRådssekretærens funktion:

StatsRådssekretæren er sekretær for StatsRådet og forvalter StatsRådets daglige drift efter de, af forretningsudvalget, vedtagne retningslinjer.

Stk. 2 StatsRådssekretæren tager referat af StatsRådsmøderne.

Stk. 3 StatsRådssekretæren varetager en kasserers funktioner over for StatsRådet og kan egenhændigt udmønte økonomiske dispositioner efter vedtagelse.

Stk. 4 StatsRådssekretæren har pligt til at deltage i forretningsudvalgsmøder, såfremt forretningsudvalget ønsker det.

Stk. 5 StatsRådssekretæren har mødepligt til StatsRådsmøderne.

Stk. 6 Ved StatsRådssekretærens fravær udpeges et StatsRådsmedlem til at overtage dennes funktioner på mødet.

Stk. 7 StatsRådssekretæren er forpligtet til at assistere forretningsudvalget ved udarbejdelsen af budgettet.

Stk. 8 StatsRådssekretæren er ansvarlig for at indlevere StatsRådslistens opstillingslister til valg til råd og nævn uden for StatsRådet, medmindre andet aftales mellem StatsRådssekretæren og de opstillede.

§11 StatsRådets økonomiske forvaltning:

Regnskabsåret går fra 1. oktober til 30. september.

Stk. 2 Regnskabet skal revideres og forelægges StatsRådet til godkendelse ved regnskabsårets afslutning.

Stk. 3 Revision af regnskabet foretages af StatsRådsrevisorerne, som vælges på det konstituerende møde.

Stk. 4 StatsRådsrevisorerne kan til enhver tid forlange regnskabet udleveret til revision. 

Stk. 4b: For StatsRådets forpligtigelser hæfter alene StatsRådets formue

Stk. 4c: StatsRådet kan alene optage gæld ved vedtagelse eller revision af budget

StatsRådets budget:

Stk. 5 Budgettet udarbejdes af Forretningsudvalget.

Stk. 6 Budgettet skal godkendes af StatsRådet. 

Stk. 7 Budgetforslag kan stilles af alle medlemmer af StatsRådet.

Stk. 8 StatsRådssekretæren og Forretningsudvalget kan dispensere fra det samlede budget med op til 1000 kr. Større afvigelser kræver StatsRådets godkendelse.

Stk. 9 StatsRådssekretæren kan vælge at sende dispensationer på under 1000 kr. til beslutning i StatsRådet.

§12 Ordinære møder:

Ordinære møder afholdes hver 3. uge i undervisningsperioden.

Stk. 2 Tidspunktet fastlægges i starten af hvert semester, i form af en mødeplan.

Stk. 3 StatsRådet kan vælge at dispensere fra stk. 1.

Stk. 4 Ved ordinære møder har Forretningsudvalget pligt til at udarbejde forslag til dagsordenen.

Stk. 5 StatsRådssekretæren skal senest fem dage inden det pågældende møde meddele dagsordenen til medlemmerne på den interne kommunikationsplatform.

§13 Ekstraordinære møder:

Ekstraordinære møder kan afholdes når StatsRådssekretæren eller forretningsudvalget finder det fornødent.

Stk. 2 Et ekstraordinært møde skal afholdes, når mindst 1/3 af StatsRådets ordinære medlemmer har forlangt dette.

Stk. 3 Indkaldelse til ekstraordinært møde skal ske med mindst 24 timers varsel.

Stk. 4 Samtidig med indkaldelse til ekstraordinært møde giver StatsRådssekretæren de enkelte medlemmer meddelelse om dagsordenen. 

§14 Referater:

StatsRådets beslutninger og informationer til StatsRådet optages i et referat, der forelægges til godkendelse på næste ordinære møde.

Stk. 2 Et eksemplar af referatet skal bekendtgøres medlemmerne således, at referatet senest fem dage inden næste ordinære StatsRådsmøde udarbejdes.

Stk. 3 Ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening ført til referat.

Stk. 4 Lukkede punkter offentliggøres ikke.

§15 Beslutningsdygtighed og mandat i Statsrådet:

Rådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af de ordinære medlemmer eller disses suppleanter er til stede.

Stk. 2 Ønsker et medlem at udtræde af StatsRådet, meddeles dette skriftligt til Forretningsudvalget. 

Stk. 3 Såfremt en person er fraværende til to på hinanden følgende møder uden afbud eller til tre på hinanden følgende møder med afbud, har forretningsudvalget pligt til at kontakte den pågældende med henblik på at undersøge, hvorvidt vedkommende ønsker at opretholde sit mandat.

Stk. 4 Såfremt et medlem efter proceduren i stk. 2 stadig er fraværende på det efterfølgende møde i StatsRådet, har forretningsudvalget mandat til at fratage det pågældende medlem sit mandat i StatsRådet. 

§ 16 Suppleanter:

Ved et ordinært medlems forfald indtræder 1. suppleanten i StatsRådet.

Stk. 2 En suppleant, indkaldt på den i stk. 1 nævnte måde, optræder på lige fod med ordinære medlemmer.

Stk. 3 Er der ingen suppleanter på opstillingslisten fra generalforsamlingen, kan StatsRådet løbende indsupplere medlemmer, der ikke har været opstillet på generalforsamlingen.

Stk. 3.b Der kan kun indsuppleres medlemmer, som er valgbare (jf. §2 stk 2.b).

Stk 4 Er det ikke muligt at indsupplere et nyt medlem nedskrives StatsRådets medlemstal med 1 indtil der optages suppleanter på opstillingslisten

§17 Sagernes behandling:

StatsRådet tager ved mødets begyndelse stilling til den forelagte dagsorden. Her kan der optages nye dagsordenspunkter.

Stk. 2 Beslutninger i sager, der ikke som selvstændige punkter har været optaget på den på forhånd meddelte dagsorden til ordinære StatsRådsmøder, kan kun træffes, såfremt der opnås 2/3 flertal herfor.

Stk. 3 StatsRådet kan beslutte at fravige den i dagsordenen angivne rækkefølge for sagernes behandling.

Stk. 4 Enhver studerende ved Institut for Statskundskab kan deltage på StatsRådsmøder med taleret.

Stk. 5 Såfremt StatsRådet skal tage stilling til personsager, kan mødet lukkes, hvis ét af de tilstedeværende StatsRådsmedlemmer ønsker det. 

Stk. 6 Ved lukkede punkter er der pålagt tavshedspligt for de deltagende StatsRådsmedlemmer og Statsrådssekretæren. 

§18 Afstemning: 

Skønner et medlem af StatsRådet, at udfaldet af en sag er tvivlsomt, kan vedkommende kræve sagen til afstemning.

Stk. 2 Dersom intet medlem forlanger afstemning, kan ordstyreren erklære sagen for afgjort uden afstemning.

Stk. 2.b Afstemninger sker ved håndsoprækning.

Stk. 2.c Skriftlig afstemning afholdes, såfremt et medlem af StatsRådet begærer dette. 

§19 Beslutninger:

Beslutninger træffes ved simpelt flertal blandt de, af de stemmeberettigede, afgivne stemmer, medmindre andet er fastsat i nærværende vedtægt.

Stk. 2 Er der kun fremsat ét forslag, er dette vedtaget, når der er flertal for forslaget blandt de afgivne stemmer.

Stk. 3 Er der fremsat to sideordnede forslag, er det forslag, der ved afstemningen har opnået flertal blandt de afgivne stemmer, vedtaget.

Stk. 4 Er der fremsat flere end to sideordnede forslag, skal afstemningen foregå over flere omgange på tilsvarende måde som angivet i §8 for valg af personer.

Stk. 5 Afstemning om ændringsforslag skal foretages før afstemningen om hovedforslaget. 

§20 StatsRådsrepræsentanter i råd og nævn uden for StatsRådet 

StatsRådet søger officielt repræsentation i følgende råd internt på Aarhus Universitet: Studienævnet ved Institut for Statskundskab, Institutforum, Uddannelsesforum på BSS, Akademisk Råd ved BSS, Bestyrelsen for Aarhus Universitet.

Stk. 2 Kun medlemmer af StatsRådet kan stille op på StatsRådslisten.

Stk. 3 Opstilling på StatsRådslisten til råd og nævn uden for StatsRådet sker på et StatsRådsmøde før opstillingsfristen til Studienævn og Akademisk råd.

Stk. 3.b En kandidat, der ønsker at opstille på StatsRådslisten, skal meddele sit kandidatur på det StatsRådsmøde, hvor opstillingen sker, eller skriftligt til StatsRådssekretæren senest dagen før det pågældende møde.

Stk. 3.c Alle med mandat i StatsRådet har stemmeret ved valget af kandidater til StatsRådslisten. 

Stk. 3.d Optællingen af stemmerne skal foretages af de valgte stemmetællere.

Stk. 4 Stemmeproceduren er som foreskrevet i §8.

Stk. 4.b Antallet af stemmer afgør den prioriterede rækkefølge af de opstillede kandidater på StatsRådslisten. 

§21 Inddragelse af StatsRådet i råds- og nævnsarbejdet:

De i StatsRådet indvalgte studienævns- og akademisk rådsrepræsentanter skal afholde åbne formøder til møderne i Studienævnet og Akademisk Råd. Møderne lukkes dog ved personsager og drøftelse af lukkede punkter på dagsordenen. De indvalgte studienævns og Akademisk Råds repræsentanter repræsenterer Statsrådets holdninger.

§22 StatsRådets politiske repræsentation i Studenterrådet:

Fællesrådsdelegationen repræsenterer StatsRådet i Fællesrådet.

Stk. 2 StatsRådets mandattal i Fællesrådet fastsættes af proceduren i Studenterrådets statut.

Stk. 3 StatsRådet vælger på førstkommende StatsRådsmøde det antal fællesrådsrepræsentanter, der tildeles efter Studenterrådets statut. Herefter vælges op til 10 suppleanter for fællesrådsrepræsentanterne.

Stk. 4 Såfremt det er nødvendigt med valg af fællesrådsrepræsentanter og suppleanter anvendes den i §8 beskrevne valgprocedure.

§23 Samarbejde med RUSarrangementet på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet:
RUSarrangementet på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet har mulighed for at have en bankkonto i StatsRådets CVR.nr.

Stk. 1 Muligheden foreligger kun såfremt en aftale er indgået mellem StatsRådet og  RUSarrangementet på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Stk. 2 Aftalen skal underskrives af StatsRådets forretningsudvalg, StatsRådets sekretær og de ansatte RUSsekretærer.

Stk. 2.b Før aftalen kan træde i kraft, skal den godkendes af StatsRådet til et møde. 

Stk. 2.c Aftalen er kun gældende for funktionsperioden for de ved aftalens indgåelse siddende RUSsekretærer.

Stk. 3 StatsRådet kan ikke indgå en aftale, som forbryder sig imod følgende punkter:

1.      StatsRådet og RUSarrangementet på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet har adskilte økonomier og hæfter ikke for hinandens forpligtelser

2.     StatsRådet og RUSarrangementet på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet har tavshedspligt, hvad angår hinandens forhold, herunder kontoudtog og saldo.

3.     RUSarrangementet på Institut for Statskundskab har ikke tilladelse til at overføre fra, betale for eller opkræve på vegne af StatsRådet og deres bankkonto, og vice versa. 

Stk. 4 De ansatte RUSsekretærer er til enhver tid politisk uafhængige af StatsRådet.

§24 Gyldighed af denne vedtægt:

Disse vedtægter træder i kraft per 23. september 2020, vedtaget af StatsRådet i overensstemmelse med de tidligere vedtægter og efterfølgende implementeret. 

Stk. 2 I overgangsperioden anvendes de tidligere vedtægter.

Stk. 3 Stavefejl, grammatiske fejl og fejl i henvisninger ved nærværende vedtægt rettes uden anvendelse af reglerne for vedtægtsændringer i de tilfælde, hvor der ikke ændres substantielt i nærværende vedtægten. Rettelsen skal forelægges StatsRådet, hvor ethvert medlem kan kræve det til afstemning, hvis der foreligger tvivl om, hvad konsekvensen er af rettelsen.